BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvis du brænder for at skabe fantastiske madoplevelser og har lyst til at være en del af en unik arbejdsplads, er dette jobbet for dig!
Vi leder efter dig, der har flair for det gode håndværk og som har lyst til at være en del af et team, der hver dag arbejder sammen om at levere de bedste mad- og gæsteoplevelser.
Om os
I Forsvarets Kantiner arbejder vi hver dag på at øge vores forbrug af grønt, og det at kunne vælge lokale råvarer i sæson fra ansvarlige leverandører. Vi har stort fokus på at opfylde vores målsætninger der blandt andet inkluderer hjemmelavet mad fra bunden, hjemmebagt brød, blandende fyldige salater og meget mere. Vores opgave er ikke ”bare” at lave mad. Vi skal lave lækker, sund og inspirerende mad, således Forsvarets medarbejdere understøttes i den vigtige samfundsopgave vi har. Vi arbejder aktivt med både smag og det visuelle udtryk i vores buffeter.
Vi har et medansvar for vores miljø, hvorfor vi både arbejder med økologi og madspild. Det er to områder som vægter højt hos os. Ligeledes centrerer vi vores arbejde på at minimere vores forbrug af animalske produkter, energi, emballage og plast i køkkenet.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet, heriblandt Beredskabsstyrelsen. Det gælder alt fra både vedligehold af bygninger og arealer, rengøring og mad i kantinerne.
Som ansat i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bliver du en del af Forsvarets Kantiner og et stort fællesskab. Vi har ikke mindre end 56 kantiner på landsplan og fælles for dem alle er, at det sunde og bæredygtige er omdrejningspunktet.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tror på, at vi kan lykkes i fællesskab, hvorfor vi vægter det faglige fællesskab højt. Vi værdsætter et godt samarbejde, hvor vi passer på hinanden.
Om stillingen
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.
Weekendarbejde kan forekomme og der kan ligeledes forekomme aftenarbejde ved specielle lejligheder.
Du bliver en del af Forsvarets kantiner og får din daglige gang i vores kantine på Garderkasernen Høvelte. Garderkasernen i Høvelte er arbejdsplads for cirka 1.200 ansatte med civile, værnepligtige og professionelle soldater. Her kan du glæde dig til at blive en del af et engageret køkkenteam med samme passion for at lave mad med gode, friske råvarer, hvor smagen og kvaliteten er i højsædet.
Som kok vil dine arbejdsopgaver være tilberedning af såvel koldt som varmt mad, forberedelse af mødeforplejning, opfyldning af buffet og andre opgaver, der indgår i den daglige drift.
Samarbejde er vigtigt for os og vi lægger ligeledes stor vægt på et godt arbejdsmiljø. Det skal være rart at komme på arbejde hver dag, så vores arbejdsglæde smitter af på vores gæster i kantinen.
Vi kan derfor tilbyde dig et spændende og alsidigt job, hvor dagene ikke er ens, fleksible arbejdstider og et godt kollegialt fællesskab.
Om dig
Du er uddannet kok.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har en passion for god madlavning
- Er fleksibel og klar til at tilpasse dig hurtige forandringer
- Har et bankende hjerte for at nytænke og udvikle
- Er en kreativ, iderig og nytænkende madhåndværker
- Er serviceminded og formår at skabe gode relationer til både kollegaer og gæster
- Brænder for at implementere nye, sunde og bæredygtige madkoncepter
- Følger med i tidens trend
- Er med til at skabe en sund arbejdsplads med gode grønne måltider, som vi serverer for medarbejdere og gæster.
Du skal vælge os, hvis du har lyst til, at blive en del af Forsvarets Kantiner, hvor du sammen med de øvrige medarbejderne skal lykkes med at gøre kantinen til noget helt særligt.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kostfagligt uddannet personale – køkken (økonomaer, ernæringsteknologer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kliniske diætister, instruktionsøkonomaer, køkkenledere, ernæringsassistenter, ernæringsassistentelever, kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer, catere samt elever).
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte køkkenchef Mihel Stanimirovic på telefon 2481 1857.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 7281 9521 eller mail på FPS-CEK@mil.dk
Ansøgningsfristen er den 5. september 2023.
Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.
Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2023.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Garderkasernen Høvelte, Høveltevej 117, 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185152&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894579