BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du særlig interesse for at skabe værdi for beboerne ved at sikre rehabiliterende træning, genoptræningsplaner, funktionsevnevurderinger, daglig vedligeholdende træning samt undervisning af og sparring med dine kollegaer?
Vi søger pr. 1. maj 2024 eller snarest derefter en fysioterapeut, som vil indgå i et ungt og energifyldt terapeut-team, hvor der altid er plads til gode idéer og hvor vi hver dag gør os umage for at skabe værdi for beboerne og være en god tværfaglig sparring for vores kollegaer.
Din snitflade bliver stor, da du vil være i tæt samarbejde med beboere, deres familier og dine kollegaer som er et meget tværfagligt team.
Terapeutteamet er et forholdsvist nyetableret team og der er derfor ikke noget "Vi plejer". Det giver rig mulighed for, at du kan have indflydelse på gode arbejdsgange og hvordan I definerer hinandens roller i teamet. Vi er nysgerrige på, hvad du bibringer og vil rigtig gerne have det i spil - måske ser du noget, som vi slet ikke har tænkt på. Det gennemgående for teamet er at vi samarbejder og hjælpes ad om opgaverne.
Som fysioterapeut hos os er du, sammen med dine terapeutkollegaer, ansvarlig for sammen med beboeren at fastsætte realistiske mål for omfanget og udførelse af de daglige aktiviteter. Udføre vedligeholdende træning, rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse individuelt og på hold. Du vil være ansvarlig for at følge genoptræningsplaner og sammen med dine terapeutkollegaer være medansvarlig for at vejlede og rådgive beboerne, pårørende og medarbejdere om forhold der skal medvirke til at opretholde beboerens funktionsniveau. Og du vil være medansvarlig for at beboeren tilbydes meningsfuldt træningstilbud og aktiviteter, der kan fremme oplevelsen af livskvalitet.
Du bliver en del af et team, hvor I er 1 fysioterapeut, 1 ergoterapeuter og 1 pædagogisk medarbejder (vakant). Herudover bliver du en del af hele Birkerødpark bestående af social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, sygeplejersker, teknisk service, køkkenpersonale, sekretær, vagtplanlægger, afdelingsledere og centerchef.
Du ønsker at være med til at skabe en kultur båret af, at beboerne skal føle sig set, hørt og forstået hver eneste dag og at vi sammen skaber en arbejdsplads, som vi kan være stolte af. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø ikke er noget man får, men noget vi giver hinanden.
Din profil
- Du er udddannet fysioterapeut
- Du har lyst og interesse for at arbejde med ældre borgere og vil gerne have betydning i deres liv
- Du er god til at samarbejde - både med beboere, kollegaer og familier
- Du trives med at dagene ikke er ens
- Du interesserer dig særligt for rehabiliterende træning, genoptræningsplaner, funktionsevnevurderinger og at skabe værdi igennem aktivitet.
- Du forstår og interesserer dig for vigtigheden i at dokumentere mundtligt og skriftligt
- Du har let til grin og synes at det skaber værdi at grine sammen
Derfor skal du vælge os
På Birkerødpark mener vi at alle har værdi og alle skaber værdi. Ingen har mere betydning end andre - vi kan kun lykkes i fællesskab.
Du vil være med til at udvikle en arbejdsplads som vi alle kan være stolte af, hvor beboerne trives og familierne føler sig trygge.
Du vil opleve nærværende ledelse som altid er intereseret i at høre dine tanker og idéer.
Du vil blive en del af et tværfagligt team af nye og gamle medarbejdere, hvor humor er vigtig og hvor alle ønsker at samarbejde.
Du vil få mulighed for at bruge og udvikle din faglighed.
Du vil indgå i teammøder.
Du vil modtage grundig introduktion til stillingen af den fysioterapeut som går på barsel. Derfor er der kort ansøgningsfrist.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er 30 - 35 timer / ugen
Mødetid er mandag-fredag. Der vil være dage med mødetid frem til kl. 17.00 alt efter hvilke behov der er for træning og aktiviteter i forhold til de beboere der bor på centret.
Om os
Plejecenteret består af 3 afdelinger, hvor der bor 22 beboere fordelt på 2 etager i hver afdeling. Der ud over er der en afdeling, hvor der bor 15 beboere fordelt på en etage, hvoraf en del er skærmede demenspladser.
Hele huset er nyrenoveret og fremstår meget indbydende både inde og ude.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor
Samtaler: Ansøgningsfristen er d. 14. april og der holdes ansættelsessamtaler d. 17. april
Derfor skal du vælge os
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017107