Vil du drive samspillet mellem it og forretning og skabe reel fremdrift? Få en central rolle med ansvar, indflydelse og stærke samarbejdsflader – og vær med til at sikre, at vores digitale arbejde lykkes.
Velkommen til Hjemrejsestyrelsen
Ledelsessekretariatet understøtter direktionen og spiller en central rolle i styrelsens tværgående drift og udvikling.
Du bliver en del af et team på 15 engagerede og imødekommende kolleger med et stærkt fællesskab. I team It og Compliance arbejder vi med it-koordinering, informationssikkerhed, databeskyttelse, beredskab og intern kontrol – og vi prioriterer sparring og samarbejde højt.
Din nye rolle
Du får en central rolle i koordineringen mellem forretning og it, hvor du skaber overblik, fremdrift og kvalitet i vores digitale arbejde.
Vi arbejder tæt sammen med eksterne leverandører, herunder Statens It og ministerområdets Koncern It. Derfor er det vigtigt, at du kan følge op, skabe struktur og sikre styring af leverancer, økonomi og tværgående processer.
Som fuldmægtig i Ledelsessekretariatet arbejder du tæt sammen med direktion, chefer og medarbejdere på tværs af organisationen og få ansvar fra dag ét. Din hverdag vil være varieret og præget af koordinering, opfølgning og dialog – hvor du sikrer, at opgaver bliver fulgt til dørs.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være at:
• være dagligt kontaktpunkt til Statens It, Koncern It og øvrige it-leverandører
• udarbejde og bidrage til beslutningsoplæg, business cases og andet ledelsesunderstøttelse
• varetage licensstyring og -kontrol samt varemodtagelse og fakturakontrol på it-området
• understøtte interne it-koordinationsfora med dagsordener, referater og opfølgning
• afdække og koordinere it-behov og ændringer i samarbejde med forretningen.
• være tovholder på mindre og mellemstore it-projekter og sikre fremdrift i digitaliseringstiltag, herunder efterlevelse af krav på tværgående it-opgaver.
Du får et selvstændigt ansvar for at drive opgaver frem, men altid i tæt samarbejde med kolleger og ledelse.
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund fx cand.it, cand.merc.(it)eller lign.Du må gerne være nyuddannet – det vigtigste er, at du er nysgerrig, struktureret og trives med at koordinere på tværs.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
• arbejder selvstændigt og følger op, til opgaver er afsluttet
• har stærke samarbejdsevner på tværs af fagligheder og forskellige aktører
• kan omsætte komplekse forhold til klart og letforståeligt sprog – både skriftligt og mundtligt
• har interesse for både processer, systemer og data
• har mod på ansvar og lyst til at lære i en rolle med stor kontaktflade
Kendskab til it-governance, leverandørstyring, informationssikkerhed eller projektkoordinering er en fordel – men ikke et krav.
Det får du hos os
I Hjemrejsestyrelsen bliver du en del af en organisation i udvikling – og et kontor med stor spændvidde, højt til loftet og en uformel tone – både i omgangen med hinanden, cheferne og direktionen.
Vi tilbyder bl.a.:
• engagerede, kompetente og hjælpsomme kolleger
• tæt samarbejde og sparring med ledelsen
• faglig og personlig udvikling
• fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause
• gratis træningsfaciliteter og et kontor tæt på naturen
Du kan læse mere om Hjemrejsestyrelsen her.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Rikke Skovgård Hansen, souschef, tlf. 30 65 77 27 eller e-mail: rish@hjemst.dk.
Stine Rørbæk Møller, specialkonsulent, tlf. 30 65 78 09 eller e-mail: strm@hjemst.dk.
Er du vores nye kollega?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest søndag d. 12. april 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 17.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig efter overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Hjemrejsestyrelsen, Birkerød Kongevej 2-4, 3460 Birkerød – med kun ca. 150 meters gang fra nærmeste busstoppested.
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til "HEMMELIGT" for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hjemrejsestyrelsen, Birkerød Kongevej , 3460 Rudersdal
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/85b6441e-a679-446d-9437-6afd08d96063