Forsyningshjælper og kører til 5. Stabskompagni ved I Panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du skrap til forsyningstjeneste, og brænder du for tjeneste ved en operativ enhed, og vil du anvende dine faglige uddannelser ved en enhed, som er i beredskab?

Om os

5. Stabskompagni (5 STKMP) er i garnison organiseret med en stabsdeling, der opstiller bataljo-nens føringsinstallationer, panserværnsmissildeling, en finskyttesektion, en bjærgningssektion og en kommandodeling. I kommandodelingen indgår en vedligeholdelsessektion, en forsyningssektion og en kommandosektion.
5 STKMP vil under feltforhold, få tilgang af enheder fra de fleste tjenestegrene i Hæren for, at kunne understøtte bataljonens kamp under fuldspektrum operationer. Disse enheder er normalt en opklaringsdeling, en forsyningsdeling og en sanitetsdeling.

5 STKMP er for soldater, der med stor frihed under ansvar, løser højt specialiserede opgaver, og er servicemindede med fokus på høj faglighed. Vi kendetegnes gennem stærke interne relationer, en løs og uformel tone, gensidig respekt, viljen til at blive hørt og med plads til at prøve nye ting.

Kompagniet indgår i NRI 2024. Du skal som soldat i SRS have gjort op med dig selv, at en stillingen kan byde på uforudsete lange perioder væk hjemmefra med kort varsel. Dermed ikke sagt, at der ikke er plads til familien eller den civile tilværelse, da den vægtes højt så soldaten kan pleje sit bagland i de perioder, hvor vi ikke er indsat.

5 STKMP har stort fokus på soldatens trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø og der er – trods højt tempo i dagligdagen – fokus på at den enkelte bliver udviklet, både på det personlige og faglige plan.

Om stillingen

Kompagniets forsyningssektion er organiseret med en sektionsfører, en gruppefører og fire forsynings- og depothjælpere.
Dine væsentligste opgaver som forsyningshjælper er, at servicere kompagniet, delingerne og sektionerne i det daglige og under øvelser, tilvejebringe materiel til kompagniet og assistere dine kollegaer efter behov.

Vi forventer, at du som forsyningshjælper kan løse dine opgaver selvstændigt, fokuseret og målrettet, således at du hermed bidrager professionelt til sektionens samlede smidige opgaveløsning.

Du vil løbende blive uddannet i den forsyningstekniske del af tjenesten med eksterne kurser, herunder over tid få mulighed for at gennemføre lager- og logistikoperatøruddannelsen som en del af arbejdstiden, men du vil ligeledes skulle deltage i grundlæggende militær uddannelse, herunder skydebane- og feltdage, øvelser i ind og udland samt skydeperioder.

Om dig

Du er udnævnt konstabel i Hæren, og du har forrettet en tilfredsstillende tjeneste.
Det er et krav at du har B kørekort og det er ønskeligt, at du har erhvervet kørekort kategori C og CE.
Du må gerne tidligere have forrettet tjeneste i internationale operationer, eller tjeneste som forsyningshjælper eller depothjælper i Hæren.

Det er ønskeligt, at du har DeMars grunduddannelse, myndighedsbeholdning og en uddannelse som forsyningshjælper. Det er en fordel, at du ligeledes har ADR grunduddannelse og farligt gods, supplement klasse 1 – militær. Har du ingen af ovenstående så skal du forvente at du får disse løbende i forlængelse af din ansættelse.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Allerød.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnibefalingsmand SSG J.N. Walbum på LG-1B-001A@MIL.DK / 22614548 eller FSBM OS M.H. Gad på LG-1B-002A@MIL.DK / 4177 3356.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 96 96 eller mail FPS-MES@MIL.DK.

Ansøgningsfristen er den 25. februar 2024, og samtaler vil blive gennemført efter ansøgningsfristen.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Den Kongelige Livgarde
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høvelte Kaserne, Høveltevej - 117 H, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990888

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet