Ernæringsassistent/Køkkenansvarlig til Børnehuset Blommehaven (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger ernæringsassistent/køkkenansvarlig på 33 - 35 timer ugentlig pr 1. august 2023. Arbejdstiden kommer til at ligge mellem kl. 7.30 – 15.00 – det kan vi aftale nærmere. 

Om os
Blommehaven er en integreret institution med børn fra 0 - 6 år og består af 2 matrikler, Engblommen og Viktoria, som ligger ved siden af hinanden med fælles legeplads. Vi er normeret til 23 vuggestuebørn og 37 børnehavebørn i hvert hus, og der skal laves mad til alle børn. Vi søger en køkkenansvarlig til afdeling Engblommen.

I Blommehaven laver vi mad til både vuggestue- og børnehavebørn. Vi er normeret til 23 vuggestuebørn og 42 børnehavebørn i hvert hus. Der er i alt 3 medarbejdere tilknyttet køkkenet – den køkkenansvarlige og 2 køkkenmedhjælper.

I Blommehaven har vi fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring og vores madordning bidrager til det pædagogiske læringsmiljø gennem "Det gode måltid" hvor selvhjulpenhed styrkes, og hvor maden dufter og smager godt! 

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag her.

Om stillingen
Den køkkenansvarlige har det daglige ansvar for menuplaner, bestilling, økonomi for begge vores huse, samt for den daglige produktion af mad, opvask og rengøring i køkkenet i eget hus.

Der er en køkkenmedhjælper i institutionens andet hus, som står for den daglige produktion af mad, opvask og rengøring i køkkenet i eget hus. Derudover har vi en køkkenmedarbejder som varetager opgaver i begge huse efter aftale med hinanden.

I Allerød kommune tilstræbes at mindst 75 % af fødevarerene er økologiske svarende til målsætningen fra Green City, at der bruges årstidens frugt og grønt samt postevand.

Frokostordningen for børnehuset er på valg hvert andet år. Det er forvaltningen i samarbejde med forældrebestyrelsen der står for valget, på vegne af alle børnenes forældre. 

Vi søger en køkkenansvarlig som:

  • er glad for børn og er glad for at lave mad til børn
  • har mod på både at sørge for sund og nærende kost til både vuggestuebørn og børnehavebørn
  • har erfaring med at arbejde med produktion af mad, opvask og rengøring
  • har et godkendt eller indstillet på, at tilegne hygiejnekursus og kan varetage egenkontrol
  • er velorganiseret og mødestabil 
  • vil tage medansvar og kan bevare overblikket når der er travlt
  • kan arbejde selvstændigt men har lyst til at samarbejde med de øvrige kolleger i institutionen
  • vil være en del af en personalegruppe, hvor vi møder dagligdagens muligheder og udfordringer med en positiv indstilling og fokus på det gode børneliv
  • efterlever Allerød kommunes kostpolitik.

Vi tilbyder:

  • et rigtig godt arbejdsmiljø med plads til at have det sjovt i hverdagen og gode kolleger  
  • at blive en del af en institution hvor køkkenpersonalet bidrager til børnenes udvikling og trivsel gennem produktionen af spændende og velsmagende mad i børnehøjde. 

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mette Scherling Fris på 21 74 48 84 for at høre nærmere om stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst 

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 4. juli 2023. 

Vi forventer at holde løbende samtaler og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4d423072)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Allerød Kommune - Blommehaven, Blommevej, 3450 Allerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=4d423072&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846365

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet