Er du struktureret, servicemindet og erfaren teknologi- og IT-arkitekt? Motiveres du af at bruge din faglige profil til at løse svære tekniske opgaver, gøre hverdagen lettere for dine kollegaer, og at netop din indsats kan gøre forskellen for det operative beredskab? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om os
Den sikkerhedspolitiske situation og klimaforandringerne øger kompleksiteten i Beredskabsstyrelsens arbejde og vi skal i stigende grad kunne håndtere konsekvenser af ekstremt vejr, hybride trusler og et ændret risikobillede.
Kontoret Kapaciteter, Sikkerhed og Drift har det overordnede ansvar for Beredskabsstyrelsens kapaciteter, materiel, bygninger, øvelsespladser, fysisk sikkerhed og IT-systemer. Vi er aktuelt 27 dygtige medarbejdere med forskellig baggrund og erfaring, og vi er et centralt kontor med fokus på udvikling og sikker driftsstøtte. Vi tilstræber klare formulerede forventninger til hinanden og god sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. Vi værdsætter samtidig faglig sparring, et godt læringsmiljø, kollegialt sammenhold og et personligt engagement i hinanden højt.
I kontoret er der tre teams – IT-Sikkerhedsteamet, Etablissementsteamet og Materiel- og Logistikteamet. Hvis du er vores nye kollega i IT-teamet kommer du til at indgå i et uformelt og dynamisk miljø, hvor du får berøringsflade med mange kollegaer på tværs af hele Beredskabsstyrelsen.
Om stillingen
Stillingen er en specialiststilling i vores IT-team i Beredskabsstyrelsens hovedkvarter. IT-teamet spiller en central og vigtig rolle for Beredskabsstyrelsens virksomhed i bred forstand og står aktuelt med en række organisatoriske opbygnings- og omlægningsopgaver.
Stillingsindholdet er bredt og opgaverne forskelligartede, herunder bl.a.:
- Strategiske valg af teknologi – bidrag til design af datacenter/it-infrastrukturer og vedligeholdelse heraf.
- Ansvarlig for, at applikationer, it-services og navnlig telekommunikationstjenester på tværs af organisationen bliver holdt opdaterede, sikre og i tråd med teknologianvendelsen i styrelsen.
- Bidrage til at sikre valg af teknisk arkitekturdesign og tekniske løsninger, der lever op til de non-funktionelle krav som opstilles (skalerbarhed, pålidelighed, standardisering, ydelse og sikkerhed).
- Udvikling og integration af fremtidens varslingssystemer – herunder internationalt samarbejde.
- Samarbejde med andre myndigheder i udvikling og definition af fremtidens sikrede kommunikationsplatforme – herunder krav til leverandører, driftsvilkår, testmetoder mm.
- Kortlægning af IT-infrastruktur og IT-systemer, samt udvikling og sikring af en fælles platform for dataudveksling internt og med andre styrelser - herunder identificerer områder med mulighed for optimering af både funktionalitet og økonomi.
- Systemspecifikationer og krav til drift internt og eksternt, bredt.
- Vedligeholde, formidle og udvikle viden om organisationens kritiske infrastrukturer.
- Varetage kontakt med myndigheder og leverandører i forbindelse med indkøb og brug af kommunikationsløsninger baseret på fiber, radio, satellit, sikkerhedsprodukter og tjenester etc.
- Vedligeholdelse af arkitekturdokumentation bredt – og systematisk samling af gennemførte tests og leverancegodkendelser.
I forbindelse med det daglige arbejde vil der være et tæt samarbejde med kontorer og enheder, og også et tæt samarbejde med eksterne parter - bl.a. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Vi tilbyder et spændende, alsidigt og dynamisk arbejdsmiljø, med skønne kolleger, der brænder for beredskab, og som forstår at løfte i flok.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør og har bred erfaring med teknologi og IT-arkitektur. Det er en fordel, hvis du har kendskab til primære kommunikations- og datastandarder samt har gode analytiske evner. Du er god til at formulere dig såvel mundtligt som skriftligt og formår at omsætte fagtekniske udfordringer til forståeligt beslutningsgrundlag.
Som person er du en udpræget holdspiller, du er udadvendt og serviceorienteret. Du besidder en god omstillingsevne og er indstillet på at arbejde hurtigt, når vores beredskabsforpligtelser kræver det.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Stillingen er ikke en fuldtidsstilling, men en deltidsstilling med en arbejdstid på 30 timer pr. uge.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Birkerød.
Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lennart Kvist Sørensen på telefon 2216 4475.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.
Ansøgningsfristen er den 25. juni 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024.
Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet.
Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.
Læs mere om Beredskabsstyrelsen på www.brs.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Beredskabsstyrelsen FSV, Datavej, 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/94a55773-b02f-4248-b52a-eccd0e2c92f2