Er du på udkig efter et meningsfuldt job, så søger vi en kollega til vores enkeltmandstilbud.
Om jobbet
I enkeltmandstilbuddet bliver du tilknyttet et fast team med 1:1-normering i et døgnrul på 24 timer, hvoraf en del af arbejdstiden er sovende men til rådighed for borger.
Enkeltmandstilbuddet er oprettet i en separat villa på Gefions matrikel og der er derfor mulighed for at benytte Gefions øvrige faciliteter.
Borgeren er en ung mand på 34 år med nonverbal kommunikation, der udover autisme også har en række tillægsdiagnoser bl.a. sanseforstyrrelser. Dette kommer til udtryk gennem manisk, tvangsmæssig og impulsstyret problemadfærd. Ved dårlig trivsel kan borger have udadrettet og selvskadende adfærd, dette arbejdes der målrettet med at minimere ved nærvær, samvær samt kompenserende og autonomistøttende autismepædagogik.
Borgeren trives i en ensartet og genkendelig struktur der rummer udflugter til skov og strand, cykelture, ridning, motorik og besøg i sanse- og snoezlehus.
Borgers pårørende er en vigtig del af borgers liv og indgår i et tæt samspil med teamet.
Enkeltmandsteamet vil have en stor grad af selvstyre og eget ansvar. Teamet bakkes op med sparring og rådgivning ved pædagogisk konsulent og daglig leder.
Det er en forudsætning at du er mødestabil, kan mestre low arousal og har evnen til at tage et højt egetansvar.
Gefionmetodikken ”Alt det vi går, og gør” kan læses her:
https://www.rudersdal.dk/files/media/2021/18/gefionmetodikken.pdf
Din profil
Vi ser gerne at du har erfaring indenfor autisme-området og har interesse og lyst til at prøve noget nyt. Vi sørger for oplæring i forhold til borger. Gefion har indgående kendskab til borger som vi deler med dig.
Du kan se dig selv i samspillet med borger og arbejder professionelt med pædagogik, aktiviteter, den daglige pleje og omsorg i forhold til borgeren. Du skal være bevidst om at du indgår i en etisk profession.
Du skal trives ved egen indsats, vægte samarbejde og en anerkendende tilgang højt, og være klar til at samarbejde med pårørende, kolleger og andre faggrupper.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Du vil få en 6. ugers grundplan. Der er teammøde hver 6. uge. Stillingen er på 37 timer. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Om os
Dag- og Botilbud Gefion er et specialiseret §104- og 108-tilbud for voksne mennesker med autismespektrumforstyrrelser (ASF) og tillægsdiagnoser.
Der bor 28 borgere og vi er ca. 100 ansatte der varetager deres livskvalitet og trivsel. Vores dagtilbud har plads til 32 brugere, hvoraf en del er eksterne brugere.
Hør hvad vores tidligere pædagogiske leder Søren kan fortælle om at være en del af Gefion og bliv klogere på vores målgruppe.
http://media.videotool.dk?vn=441_2020121112424656929719497629
Du kan læse mere om Gefion på vores hjemmeside: https://www.rudersdal.dk/gefion
Ansøgning, samtale og kontakt
Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi holder løbende ansættelsessamtaler igennem hele ansøgningsperioden.
Du søger stillingen ved at klikke på linket nederst på siden.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Camilla Andreasen
Afdelingsleder
Tlf.: 72 68 34 50
Ansøgningsfrist:
17. december 2024
Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav. Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158559