BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores kollega har valgt at søge nye udfordringer, hvilket giver os mulighed for at tilbyde en ny kollega en stilling hos os.
Så, vil du være med til at skabe forandring for Rudersdals mest udsatte familier? Brænder du for myndighedsarbejdet og har du lyst til at være en del af en organisation, hvor du er en del af et team hvor sparring og makkerskaber omkring familierne er i centrum? Så skal du læse videre her.
Børneteamet består af 4 medarbejdere som varetager psykosociale sager og 4 medarbejdere som varetager handicap sager, i aldersgruppen 0-14 år.
Udover børneteamet består Børn og Familie af et ungeteam, anbringelsesteam, modtagelsen og det forebyggende team.
Som myndighedsrådgiver vil dine primære arbejdsopgaver bestå i at:
- Udarbejde afdækninger og børnefaglige undersøgelser
- Træffe afgørelser om støtte til kommunens udsatte børn og deres familier
- Aktivt inddrage børn, deres forældre og netværk
- Iværksætte og følge op på foranstaltninger jf. barnets lov § 32
Du løfter sagerne i tæt samarbejde med kolleger og ledelse, da vi lægger vægt på at ingen sidder alene med sager og svære beslutninger. Du vil endvidere få tilknyttet en mentor som fast sparring, ligesom vi har ekstern teamsupervision.
Din profil
Vi lægger vægt på, at du besidder følgende egenskaber:
- Du har erfaring fra myndighedsarbejdet på børne- og unge området
- En vilje og lyst til at skabe gode løsninger for børn og unge - i en myndighedskontekst
- Et stærkt borgerperspektiv, du har en inddragende og tillidsvækkende tilgang til andre mennesker
- Gode samarbejdsevner – du er en holdspiller som er optaget af at hjælpe og byde ind i teamet, så vi sikrer at alle kommer godt i mål
- Du tager et medansvar for en god stemning og trivsel på arbejdspladsen og har mod på at byde ind med din faglighed og gode idéer
- Evner til at skabe gode samarbejdsrelationer internt i Myndighed, med andre faggrupper i Børn og Familie og andre afdelinger i kommunen
- Har en relevant uddannelsesbaggrund som socialrådgiver/socialformidler
Derfor skal du vælge os
Børn og Familie – Myndighed er en udviklingsorienteret arbejdsplads, der vægter et godt arbejdsmiljø, kvalitet i arbejdet og udvikling i både det faglige og tværfaglige arbejde. Vi interesserer os for det der virker, vi udvikler vores praksis i henhold til den nyeste viden på vores område, og vi er i løbende proces med konkrete tiltag i det socialfaglige arbejde.
Du bliver kollega med ca. 40 dygtige og ambitiøse medarbejdere med en stærk fagidentitet og godt humør.
Vi forventer, at du har lyst til at indgå i en afdeling hvor vi vægter faglig udvikling, ordentlighed og demokratiske processer i måden vi samarbejder på. At vi alle arbejder med myndighedsområdet med erkendelse af, at det er svært og derfor hele tiden er i dialog med hinanden om de bedste løsninger. Vi begår fejl og vi er fælles om at lære af vores fejl og ser det som en del at en naturlig udviklingsproces. Vi har fokus på kerneopgaven og derfor en stærk og sikker drift. Vi udviser ordentlighed overfor for børn, unge og familier med fokus på saglige vurderinger og ordentlighed i relationen.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37t/ugen.
Stillingen er til besættelse den 1. marts eller 1. april 2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Afholdes d. 27. og 28. februar 2024
Ansøgningsfrist: Fredag d. 23. februar 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990116