Bliv visitator i Rudersdal Kommune og vær med til at skabe borgernære løsninger inden for ældrepleje

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Visitationen i Rudersdal Kommune er i færd med at udvikle den borgernære visitation og har sat kursen mod den nye ældrelov. Samtidigt har vi en række servicejusteringer på opgavelisten i de kommende år, så vi får ekstra travlt. Vil du give os en hånd med?

Vi søger 1 vikar fuld tid fra d.1.01.2025 - 31.12.2025 samt 1 vikar fuld tid fra d. 01.01.2025 - 31.12.2026.

Har du lyst til at prøve kræfter med visitationsopgaven, så er dette en super mulighed. Vi giver introduktion, makkersparring i det omfang, du har behov.

Helt konkret vil arbejdet bestå af almindelige visitationsopgaver samt revisitation af nødkald, indkøb samt rengøring, hvor vi indfører robotstøvsuger.

I Visitationen vægter vi den ligeværdige dialog med borger og pårørende højt. Vi ønsker at skabe størst mulig kontinuitet og koordination i det enkelte borgerforløb og har et tæt samarbejde med vore hjemmeplejeleverandører, sygepleje, genoptræning, plejecentre og øvrige forvaltninger.

Vi arbejder med faglig frisættelse i hjemmeplejen. Det betyder, at du som visitator får en koordinerende opgave og skal være garant for en helhedsorienteret løsning for den enkelte borger i det nære sundhedsvæsen på tværs af sygepleje, hjemmepleje, genoptræning, dagcentre og vores midlertidige døgnrehabilitering.

Som visitator får du mange borgerrettede opgaver: Rådgivning og vejledning er et væsentligt element. Visitation til hjemmepleje i pakker/forløb, rehabiliteringsforløb, dagcenter samt sagsbehandling på ansøgninger om ældre- og plejeboliger. Du har ansvar for selvstændigt at planlægge hjemmebesøg, udskrivningsmøder på vores midlertidige døgnpladser og den opfølgende dokumentation/ sagsbehandling. Vi har bagvagt med telefonsluse og administrative opgaver i et rul med dine kolleger ca. 1 - 2 dage hver 14. dag.

Du får spændende koordinationsopgaver. Du deltager i ugentlige teammøder i dit tværfaglige team i hjemmeplejedistriktet. Du deltager i borgerkonferencer på vores døgnrehabiliteringspladser på skift med dine kolleger. Internt kommer du til at samarbejde tæt med demenskoordinatorer, træningsvisitator, udskrivningsteam, rehabiliteringsteam, hjælpemiddelteam og social myndighed, alt efter den enkelte borgers behov for støtte.

Din ansættelse er i en centralt udgående visitation med base i et fælles kontor. Du indgår i et ud af tre visitationsteam, og har her mulighed for sparring og monofaglige drøftelser uformelt og formelt på faglige møder i Rådgivning og Visitation.

Jobbet som visitator i en borgernær visitation er meget selvstændigt og med stor mulighed for individuel tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaverne.

Din profil

Vi søger en selvstændig, fagligt velfunderet kollega med ben i næsen, fødderne på jorden, samarbejdsevner i top - og vigtigst af alt evnen til en ligeværdig og nærværende dialog med de mennesker, vi har til opgave at give den bedst mulige vejledning og støtte.

Vi er en tværfaglig afdeling med ambitioner om at arbejde tæt sammen med borgeren, levere en helhedsorienteret indsats og skabe én indgang for borgerne. Vi ønsker stærke, forskellige faglige profiler, der sammen kan støtte borgerne med den rette indsats på rette tidspunkt og ud fra et rehabiliterende afsæt.

Du har en sundhedsfaglig autorisation som sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut.

Du har interesse i og erfaring med funktionsevne vurderinger og afgørelser, som tager afsæt i en helhedsorienteret og individuel vurdering, kvalitetsstandarder og lovgivning. Du er fleksibel, løsningsorienteret og kan se mennesket, ressourcerne og mulighederne.

Du er selvstændig og kan samarbejde i en gruppe, der løfter opgaverne i et fællesskab. Du tager ansvar for en anerkendende dialog med borgeren, pårørende og samarbejdspartnere.

Du har kørekort og kan cykle på de korte afstande.

Derfor skal du vælge os

I Rådgivning og Visitation lægger vi vægt på en helhedsorienteret sagsbehandling og høj faglighed. Vi ønsker kontinuitet og tæt samarbejde omkring det enkelte borgerforløb med vores leverandører og andre samarbejdspartnere.

Vi har et godt kollegialt fællesskab med travle arbejdsdage, hvor der er plads til humor og kollegiale hensyn og vi er altid klar med sparring og kollegial vejledning. Vi sætter tid af til den nødvendige oplæring omkring arbejdsopgaverne, og du bliver koblet med en mentor til en start.

Du vil arbejde med flextid, og der er mulighed for hjemmearbejde i et begrænset omfang, når opgaverne tillader det.

Du bedes i din ansøgning angive om begge vikariater har din interesse.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 37 timer pr. uge med start d.2.01.2025.

Der er lokalaftale om flextid og indplacering på løntrin 9 med tillæg for myndighedsfunktionen på årligt grundbeløb på 19.600 kr

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest og referencer.

Om os

Rådgivning og Visitation består af 12 visitatorer, 3 koordinerende sygeplejersker, 1 hjerneskadekoordinator, 1 træningsvisitator, 2 demenskoordinatorer og 7 hjemmerehabiliteringsterapeuter, 2 administrative sagsbehandlere og en afdelingsleder.

Sundhed og Forebyggelse har et stærkt fokus på borgerens stemme, en tværgående og koordineret indsats på tværs af områder og et fokus på udvikling og nye veje med rehabilitering som et stærkt afsæt.

Vi har til huse på Stationsvej i Birkerød, lige over for S-togstationen.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d.25. november fra kl.12.00

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6141594

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet