Har du lyst til at arbejde i et sundhedsfagligt team på et infirmeri i Forsvaret, så er du måske vores kommende kollega på tandklinikken ved Garderkasernen på Infirmeri Nordsjælland i Høvelte?
Om os
Infirmeri Nordsjælland på Garderkasernen i Høvelte er en kombineret læge- og tandklinik. På infirmeriet bliver du en del af et samlet team bestående af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter m.fl.
På tandklinikken er vi 2 tandlæger og 2 tandklinikassistenter.
Vi lægger vægt på god service og faglig kvalitet. Vores patienter er dels de værnepligtige fra Den Kongelige Livgarde, samt de fastansatte soldater fra det nordsjællandske område.
Vi har et godt, fagligt og udviklende arbejdsmiljø, et godt fællesskab med plads til forskelligheder, og hvor vi i dagligdagen lægger stor vægt på at hjælpe hinanden med klinikkens opgaver.
Forsvarets tandklinikker er ISO9001 certificerede, og vi lægger vægt på at følge NIR’ens retningslinjer.
Om stillingen
Stillingen er en fuldtidsstilling, og dine arbejdsopgaver vil primært være - i samarbejde med klinikkens anden tandklinikassistent - at assistere klinikkens to tandlæger ved undersøgelse og behandling af Forsvarets personel, samt at varetage klinikkens sterilisations og hygiejneopgaver.
Desuden vil der være administrative opgaver forbundet med stillingen.
De ugentlige arbejdstider er:
Mandag til og med Torsdag: 07.30 – 15.15
Fredag: 07.30 – 13.30
Om dig
Du er uddannet tandklinikassistent, og det er et plus, hvis du har en del erfaring.
Vi ønsker, at du:
- Er fagligt dygtig
- Lægger vægt på at yde en god service
- Kan tage initiativ og ansvar
- Har gode samarbejdsevner og synes det kunne være spændende at påtage dig opgaver, der ligger lidt udenfor dit eget fagområde.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er: Infirmeri Nordsjælland i Høvelte.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingstandlæge Morten Ølund på telefon 7281 8190.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.
Ansøgningsfristen er den 3. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Sundhedskapacitet
I Forsvarets Sundhedskapacitet sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og uddannelsescentrene; Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse.
Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Garderkasernen Høvelte, Høveltevej, 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/071e1f27-1520-425d-983f-d8b400124135