Vil du være med til at skabe en god og forudsigelig hverdag for mennesker med udviklingshandicap? Så er en stilling som sommerferieafløser på Botilbuddet Lyngdal i Birkerød måske noget for dig.
Vi er 24 beboere og ca. 165 fastansatte medarbejdere. Beboerne er voksne med udviklingsforstyrrelser og lav funktionsalder, og de har behov for støtte hele døgnet.
Lyngdal ligger i dejlige omgivelser ved Rude Skov i Birkerød. Beboerne er alle fysisk meget aktive, og vi går mange ture og cykler i nærområdet eller tager på biludflugter i det nordsjællandske: ”Godt humør, søde beboere og masser af frisk luft og motion”, som en af vores kolleger siger.
Om dig
- Du har erfaring fra specialområdet, f.eks. inden for autismespektrumforstyrrelser
- Du kan hjælpe og støtte den enkelte til en forudsigelig og struktureret hverdag, hvor flertallet også har behov for hjælp til personlig pleje
- Du har en høj faglighed og gode samarbejdsevner
- Du er aktiv og vil gerne deltage i aktiviteter med beboerne
- Du har kørekort til bil, og du er ikke bange for at bruge det.
Vi tilbyder et spændende job til dig, som ønsker
- Dygtige og fagligt engagerede kolleger, som samarbejder om opgaverne
- En blanding af dag- og aftenvagter alle ugens dage - eller nattevagter alle ugens dage
- Mulighed for fastansættelse
- Mulighed for op til 16 timers arbejdsdage
- Nærvær og fokus i arbejdet med beboerne og deres udvikling
- Grundig introduktion til arbejdet, relevante kurser, supervision og Lyngdals egen uddannelse i specialpædagogik.
En stilling hvor du har mulighed for fastansættelse, samarbejde med engagerede kolleger og gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
Høj faglighed for os er at
- Skabe nærvær og livskvalitet med din personlige og helhedsorienterede tilgang
- Samarbejde med alle kolleger i et tværfagligt miljø
- Dokumentere den daglige praksis
- Have disciplin og loyalitet til at følge de aktivitetsbeskrivelser, som bliver udarbejdet for den enkelte beboer
- Arbejde systematisk og helhedsorienteret, både på egen hånd og i samarbejdet med kolleger.
Det er vigtigt for os på Lyngdal, at vi skaber en tryg og udviklende hverdag sammen med beboerne, som har behov for forudsigelighed og struktur.
Mere om os på Lyngdal
Lyngdal er en levende og travl arbejdsplads, hvor arbejdsdagen er fuld af samarbejde med dygtige, faglige og stærke medarbejdere og ledere, og hvor humor og engagement er en naturlig del af dagen.
Lyngdal er et §104 og §108 helhedstilbud, og målgruppen er voksne med udviklingsforstyrrelser og ASF, lav psykisk udviklingsalder, epilepsi, psykiatrisk overbygning og forskellige former for udadreagerende adfærd.
Beboerne på Lyngdal er alle fysisk meget aktive og autismespektrumsforstyrrede. De er udfordret med kommunikation, begrænset i sociale færdigheder og kan have udadreagerende adfærd. Dertil kan være flere forskellige handicap, diagnoser og tilstande, som gør, at beboerne har behov for støtte hele døgnet.
Du kan læse mere på vores hjemmeside https://www.densocialevirksomhed.dk/lyngdal/Sider/default.aspx hvor du også kan se film om Lyngdal.
Lyngdal er også på Facebook https://www.facebook.com/profile.php?id=61564859986173
og LinkedIn https://www.linkedin.com/company/botilbuddet-lyngdal/?viewAsMember=true
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået imellem Regionernes løn og takstnævn og Socialpædagogerne, FOA eller 3F.
Stillingen kan være på gennemsnitlig fra 30-37 timer om ugen med blandet dag- og aftenvagter, og hver anden eller hver fjerde weekend.
Vi indhenter referencer samt udvidet straffeattest ved påtænkt ansættelse.
Ansøgning
Kan du se dig selv som en af vores nye kolleger? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt og senest søndag den 3. maj 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.
Ansættelse gerne med start 1. maj eller 1. juni 2026 eller efter aftale.
Vi skal modtage din ansøgning, CV samt relevante bilag via nedenstående link.
Du er velkommen til at kontakte
funktionsleder Louise E. Berg på tlf. 2058 6892
funktionsleder Helle B. Hørdum på tlf. 2476 8599
funktionsleder Glenn Andersen på tlf. 2136 2816
funktionsleder Nils Hylleborg på tlf. 2036 7478
hvis du vil høre mere om stillingen.
Har du lyst til at møde os, og se vores skønne bosted, byder vi gerne på en kop kaffe og en uforpligtende snak.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Lyngdal, Tyringevej , 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8f074e2e-137c-4bd9-b17c-bfc0b4f2078c