Bliv vores nye kollega i 3. Hjemrejsekontor – vi tilbyder en bred vifte af selvstændige såvel som tværgående opgaver på udlændingeområdet, en stejl læringskurve og et stærkt socialt fællesskab.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af 3. Hjemrejsekontor i Hjemrejsestyrelsen, hvor vi arbejder med sagsbehandling og myndighedsopgaver i relation til udlændinge, som ikke har lovligt ophold i Danmark. Vi har flere ledige stillinger og søger derfor nye kollegaer til kontorets tre teams: Udsendelsesteamet, SIS-teamet og Kontrolteamet.
På tværs af teams arbejder vi tæt sammen om kontorets opgaver, og du vil få en hverdag med både selvstændigt ansvar, faglig sparring og samarbejde med blandt andet politi, anklagemyndighed, Danmarks Fængsler, andre udlændingemyndigheder og udenlandske myndigheder. Din konkrete placering vil tage udgangspunkt i kontorets behov og i dine kompetencer og interesser.
Hvis du vil vide mere om 3. Hjemrejsekontor og Hjemrejsestyrelsen, så klik her.
Sådan bliver din hverdag
Du får en vigtig rolle på et område med politisk interesse og mange samarbejdsflader. Afhængigt af hvilket team du bliver en del af, kan dine arbejdsopgaver blandt andet omfatte, at:
I Udsendelsesteamet:
- afholde samtaler med udlændinge, der skal udrejse af Danmark,
- planlægge konkrete udsendelser og sikre de nødvendige rejsepapirer,
- have kontakt til udenlandske myndigheder og samarbejde med politi, anklagemyndighed og Danmarks Fængsler om udsendelser,
- træffe forvaltningsretlige afgørelser i forbindelse med sagsbehandlingen, og
- behandle sager, hvor anklagemyndigheden skal anmodes om bistand til fremstilling eller fristforlængelse i retten.
- indberette indrejseforbud og andre oplysninger om udlændinge i nationale og fælleseuropæiske databaser (SIS og EURODAC),
- udveksle oplysninger med andre lande vedrørende udlændinge i udsendelsesposition,
- behandle anmodninger om indsigt fra udlændinge, advokater med videre,
- screene internationale retsakter vedrørende EU- og FN-sanktioner og forestå relevant sagsbehandling,
- bidrage til implementeringen af nye fælleseuropæiske it-systemer, og
- vejlede udlændinge og samarbejdspartnere, herunder politiet og øvrige udlændingemyndigheder.
- lave dybdegående undersøgelser med henblik på at lokalisere udlændinge uden lovligt opholdssted,
- udveksle oplysninger med andre myndigheder, herunder kommunerne, politiet og Center mod Menneskehandel,
- vejlede og kommunikere med udlændinge uden lovligt ophold om deres pligt til at udrejse,
- indgå i tværgående kontrolindsatser og projekter med fokus på særlige grupper af udlændinge uden lovligt ophold, og
- træffe forvaltningsretlige afgørelser om indrejseforbud.
Du kan endvidere få mulighed for at deltage i påsete og ledsagede udsendelser fra Kastrup Lufthavn.
Om dig
Vi forestiller os, at du enten har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund, for eksempel inden for det samfundsvidenskabelige område, humaniora eller jura, eller har en kontoruddannelse. Du har gerne erfaring fra en offentlig myndighed, for eksempel på udlændingeområdet eller fra politiet, eller med konkret sagsbehandling, men du er også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har interesse for udlændingeområdet,
- kan formidle problemstillinger kort og præcist i skrift og tale på dansk og engelsk,
- har gode samarbejdsevner og kan arbejde på tværs af teams og myndigheder,
- er fagligt dygtig, struktureret og ansvarsfuld i din opgaveløsning,
- kan bevare overblikket og prioritere i perioder med korte deadlines og travlhed,
- er nysgerrig, proaktiv og har lyst til at bidrage til udviklingen af kontorets opgaver, og
- har mod på at indgå i tværgående opgaver, herunder ledsagede eller påsete udsendelser og håndtering af vagttelefonen, hvor det er relevant.
Det får du hos os
Du vil blive taget godt imod af kontorets ca. 30 medarbejdere, som har forskellige erfaringer og uddannelsesbaggrunde. Vi hjælper hinanden på tværs af teams og opgaver og lægger vægt på et godt fagligt og socialt fællesskab, hvor tonen er uformel, og hvor vi deler viden og sparrer med hinanden.
Vi sørger for at udarbejde et oplæringsprogram til dig, så du føler dig godt klædt på til at varetage dine nye opgaver. Som led i din oplæring vil du blive tilknyttet en mentor, så du altid har en sparringspartner at gå til.
Hjemrejsestyrelsen har generelt fokus på at sikre gode rammer for trivsel og en sund work-life balance. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde, massageordning og motionsrum.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte souschef Kirstine Korsager Christofidi på tlf. 30 65 76 93 eller e-mail kkoc@hjemst.dk.
Er du vores nye kollega?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 16. september 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 39.
Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Hjemrejsestyrelsen, Birkerød Kongevej 2-4, 3460 Birkerød.
Stillingerne er faste stillinger på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
For at kunne blive ansat hos os skal du kunne bestå et sikkerhedstjek eller opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” afhængigt af, hvilket team du ansættes i. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingerne. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hjemrejsestyrelsen, Birkerød Kongevej , 3460 Rudersdal
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/36fd0d97-5f77-45e6-b7d6-ce4cc4a72488