Bliv sagsbehandler i Beredskabsstyrelsen og vær med til at styrke det nationale beredskab

dato

Brænder du for at bidrage til et trygt Danmark og sikre danskernes sikkerhed? Har du mod på, at kaste dig ind i arbejdet med at styrke det nationale operative område i Beredskabsstyrelsen, som følge af den nye aftale på redningsberedskabsområdet? Vil du være en del af en enhed i vækst med engagerede og dygtige kollegaer, der arbejder mod et fælles mål? Så er du måske en af vores nye kolleger i Nationalt Beredskab.

Om os

Verden er i forandring og bl.a. sikkerhedspolitiske forskydninger og klimaforandringer vil have store konsekvenser for Danmark og danskernes hverdag i de kommende år. I Beredskabsstyrelsen arbejder vi for at sikre samfundets evne til at forebygge og modvirke kriser og katastrofer.

Nationalt Beredskab varetager det overordnede ansvar for Beredskabsstyrelsens nationale operative beredskab. Nationalt Beredskabs opgaver og størrelse er i vækst som følge af den politiske aftale om redningsberedskabet, der skal implementeres frem mod 2027. Kontoret styrkes aktuelt og forventes at gå fra at være ca. 22 medarbejdere til at være 32 medarbejdere. Nationalt Beredskab omfatter 2 sektioner, henholdsvis en Operationssektion og en Udviklingssektion.

Arbejdet i Nationalt Beredskab er omskifteligt, når det gælder opgaver, arbejdstid og tempo. Det stiller både krav om fleksibilitet til den enkelte medarbejder og til kontoret som helhed. Fleksibiliteten går begge veje, og der tages i den forbindelse hensyn til den enkelte medarbejder, så både arbejde og privatliv kan fungere.

Vi tilbyder et selvstændigt og udfordrende job, hvor du bliver en del af et hold, hvor alle har stærke faglige profiler og et fælles ønske om at præstere bedst muligt. Det er en helt afgørende forudsætning for vores opgaveløsning, at der i høj grad er tale om en holdindsats, at vi har en god kemi og er drevet af fælles ansvarsfølelse.

Om stillingerne

Vi søger udviklingsorienterede profiler og sagsbehandlere til flere stillinger. Som sagsbehandler i Nationalt Beredskab vil du være en vigtig del af kontorets dedikerede og fagligt dygtige kolleger, der har forskellige uddannelsesmæssige og faglige baggrunde.

Opgaverne stiller krav til din forståelse for processer og projekter samt dine evner til at opbygge relationer og kommunikation på tværs af faglige og opgavemæssige skel.

Det konkrete stillingsindhold vil blive fastlagt på baggrund af dine konkrete kompetencer og udviklingsønsker. Følgende udgør alene eksempler på mulige opgaver:

  • Koordination af og deltagelse i forligsimplementering
  • Koordinere og deltage i udvikling og implementering af kapaciteter
  • Koordination, udvikling og gennemførsel af operative øvelser
  • Udvikling og vedligeholdelse af operative bestemmelser og plansæt
  • Udarbejde og vedligeholde samarbejdsaftaler mellem Beredskabsstyrelsen og operative samarbejdspartnere
  • Repræsentere Beredskabsstyrelsen i interne og eksterne fora
  • Koordinere eller deltage i projekter på tværs af styrelsen i samarbejde med de øvrige enheder samt andre myndigheder
  • Samarbejde med Beredskabsstyrelsens eksterne samarbejdspartnere, herunder bl.a. de kommunale redningsberedskaber, Politiet, Forsvaret, Fødevarestyrelsen m.fl.
For stillingerne gælder også, at du vil komme tæt på organisationens strategiske beslutningsprocesser sideløbende med, at du får mulighed for at engagere dig i Beredskabsstyrelsens konkrete operative indsatser. Du vil være med til at skabe et tæt og konstruktivt samarbejde på tværs af de operative afdelinger og faglige enheder.

Om dig

Du er civilt uddannet, men har et operativt mindset og trives i et miljø, hvor beredskab er omdrejningspunktet. Du har lyst til at indgå i et team af kompetente kollegaer, der udover at levere gode resultater også prioriterer at skabe et godt og uformelt arbejdsmiljø, en respektfuld dialog og et konstruktivt samarbejde. Du trives i en dynamisk hverdag, hvor du i konstruktiv dialog med kollegaer og nærmeste chef er med til at sætte rammer og påvirke opgaveløsningen.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra beredskabsverdenen, forsvaret eller lign. Herudover er erfaring med at lede større udviklingsprojekter ligeledes en fordel.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Tager ansvar, udviser energi og engagement i din tilgang til opgaveløsningen
  • Er dygtig til at kommunikere, både i skrift og tale
  • Er udviklingsorienteret og har en innovativ tilgang
  • Har stærke relationelle kompetencer og kan begå dig blandt mange fagligheder
Når det brænder på, har du et højt drive og en udpræget vilje til at levere. Du har gode formidlingsevner og er bevidst om, at vi gennem samarbejde opnår det bedste resultat. Du er ambitiøs og målrettet – ikke kun på egne, men også på organisationens vegne.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Derudover har du mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Hertil kommer arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Du vil blive fastansat på fuldtid.

Ansættelsesområdet er Beredskabsstyrelsen, som ligger under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Vi tilbyder fast tjenested i Birkerød.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte chefen for Nationalt Beredskab, kolonnechef Jacob Søllingvraa Deleuran, på telefon 3094 2246.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er torsdag den 24. april 2025. Der afholdes løbende samtaler.

Ansættelse er 1. juni 2025 eller snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under det nyoprettede Ministerie for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB). Med det nye ministerområde er Beredskabsstyrelsen styrket og beskæftiger sig nu med beredskab både til vands og til lands. Foruden vores operative virke ifm. håndteringen af større ulykker, kriser og katastrofer, har Beredskabsstyrelsen en stor rolle i at forebygge, uddanne og indsætte i forhold til brand og redning. Vi uddanner ledere, instruktører og specialister, så beredskabet altid har et højt fagligt niveau. Styrelsen rådgiver og assisterer beredskaber i hele landet og sikrer løbende udvikling af kompetencer og metoder.

Beredskabsstyrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er til stede over hele landet. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, har forskellige baggrunde og opgaver, men vores mål er det samme: Vi arbejder for et trygt Danmark og passer på danskerne.

Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på www.BRS.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Beredskabsstyrelsen, Datavej, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/488dfa41-e1bb-4e63-be07-06cfccb6d29a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet