Bliv personlig hjælper for kreativ 71-årig med CP i svær grad

Profilbillede
dato

Hej med dig! 

Jeg søger en hjælper til fast stilling på 6 - 8 faste døgnvagter/mdr, med start senest 1. november. Der kan forekomme weekender afh. af hvordan vagtplanen går op. Vagt jul/nytår kan også forekomme. Da jeg ikke, grundet især mit manglende talesprog, kan have en masse løse vikarer, er det vigtigt, at du kan være fleksibel ved sygdom i teamet. På grund af balancen i hjælperteamet, foretrækker jeg en kvinde, men er du den rette mand, må du selvfølgelig gerne sende en ansøgning - kemien er det vigtigste. Der vil være to betalte prøvevagter inden start. Du er her hele døgnet (sovevagt) - men du skal som regel kun lige rulle mig en enkelt gang om natten. 

Jeg er 71 år og har CP i svær grad, uden talesprog, hvilket gør det hele lidt krævende. Ellers er jeg normaltænkende - hvis der er noget der hedder det. En badedag med måltider tager ca 8 timer - Ikke, at der ikke er rum til pauser eller bare være, men som du kan regne ud, skal man have god tålmodighed og sidde i lang tid og småsludre.  Derfor er det vigtigt, at der er god kemi, en god portion humor, kan være en fordel. Bad, rengøring, personlig pleje, mad og kommunikation er en essentiel del af jobbet. Til gengæld, er jeg, på trods af min alder kreativ - jeg maler, tegner, laver skulpturer og skriver digte. Så det er også en del af jobbet. Det er ikke et must, men det vil være dejligt, hvis du kan give mig input og sparre med mig i det kunstneriske univers. Du kan se, hvordan jeg arbejder med kunsten her: 

https://www.youtube.com/watch?v=VoqSRagT41I&t=5s

Jeg er også i mit sommerhus ved Ordrup- (Odsherred), en del tid i løbet af året og det meste af sommeren. Du skal derfor have kørekort - egen bil er en fordel, men ikke nødvendighed. Til gengæld skal du være komfortabel med at køre kassevogn. Du skal kunne tage fat rent praktisk - men også hvile i dig selv, da tiden til tider kan føles lang. Det er også vigtigt, at du er mødestabil, pålidelig og til at regne med i det daglige. Gerne kendskab til Mac.

Tør du søge jobbet, så send en mail eller ring til mig efter kl. 10 på: 24 47 67 88. Så tager vi den derfra. 

Kærlig hilsen 

Frank Dalhoff

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6116622

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet