Usikkerhed i verden, hybride trusler og klima stiller nye krav til samfundets beredskab – og dermed også til Beredskabsstyrelsen.
Beredskabsstyrelsen søger fuldmægtige, der kan indgå som en del af vores økonomiteam og medvirke til at sikre en solid budget- og økonomistyring, der understøtter vores indsats for et trygt og robust Danmark.
Er det dig? Søg stillingen i dag, og vær med til at gøre en forskel.
Om os
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministerie for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB). Beredskabsstyrelsen beskæftiger sig med beredskab både til vands og til lands. Beredskabsstyrelsen finansieres af en samlet bevilling på ca. 1,7 mia. kr., og beskæftiger ca. 1.200 årsværk.
Du bliver ansat i Beredskabsstyrelsens økonomikontor (BOE), hvor vi pt. er 6 medarbejdere. Vi er dedikerede og går op i økonomi- og budgetstyring. Vi er i øjeblikket i gang med at implementere Navision Stat i Beredskabsstyrelsen, ligesom vi arbejder målrettet med en række økonomi- og regnskabsopgaver, der rummer hele Beredskabsstyrelsen. Opgaver der både er spændende og udfordrende.
Vi er gode kollegaer og har en uformel omgangstone, hvor der er plads til smil mellem de mange opgaver.
Vi har hovedkvarter i Birkerød, men er til stede over hele landet. Du bliver en del af en mangfoldig arbejdsplads, og du vil opleve at dine kolleger har forskellige baggrunde og opgaver, men at vores mål er det samme: Vi arbejder for et trygt Danmark og passer på danskerne.
Om stillingerne
Hos os får du en central rolle i styring og opfølgning på den samlede økonomi i Beredskabsstyrelsen. Du skal medvirke til at sikre økonomisk overblik og økonomisk styring af de mange forskellige ansvarsområder. En opgave, der kræver nytænkning og skarpe analytiske evner inden for budgettering, økonomistyring og formidling.
Opgaverne vedrører:
- Budget- og økonomistyring inden for alle dele af Beredskabsstyrelsen
- Håndtering af økonomiske data med høj faglig kvalitet og præcision
- Formidling og fremlæggelse af analyser og vurderinger af Beredskabsstyrelsens økonomi
Du får et selvstændigt ansvar for at udvikle og drive samspillet mellem budget- og økonomistyring herunder formidling af økonomiske oplæg til Beredskabsstyrelsens direktion.
Om dig
Vi forventer, at du har en videregående uddannelse som fx, cand.oecon., cand.polit., cand.merc eller cand.scient pol.
Du har gerne erfaring med budget- og økonomistyring herunder formidling af analyser, dashboards mv. fra tidligere ansættelse. Er du derimod nyudannet, vil du også komme i betragtning, så længe du brænder for opgaverne.
Du har gerne kendskab til og erfaring med statens økonomisystemer herunder Navision Stat, Statens Budgetsystem mv.
Vi lægger vægt på, at du:
- Tager ansvar og møder opgaver med engagement, energi og professionalisme
- Kommunikerer klart og præcist både skriftligt og mundtligt
- Har stærke analytiske evner og udviser sikker dømmekraft
- Kan bevare ro og overblik i pressede situationer og under et højt arbejdstempo
- Arbejder struktureret og grundigt, uanset om opgaverne er rutineprægede eller har høj politisk bevågenhed
Vi tilbyder et uformelt, trygt og dynamisk miljø i tæt samarbejde med dine engagerede kolleger. Vi værdsætter faglig sparring, et godt læringsmiljø, kollegialt sammenhold og personligt engagement i hinanden højt.
Vi sikrer en grundig oplæring, så du får de bedste forudsætninger for at varetage dine arbejdsopgaver sikkert og kompetent.
Vi har fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Birkerød.
Som ansat under Beredskabsstyrelsens område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Carl Martin Jespersen på telefon 4052 4691.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848.
Ansøgningsfristen er den 7. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.200 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet. Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.
Læs mere om Beredskabsstyrelsen på www.Beredskabsstyrelsen.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Beredskabsstyrelsen, Datavej, 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0f25c03d-aac2-4165-b503-fb038f8a0863