Bliv IT-konsulent i Styrelsen for Samfundssikkerhed og styrk Danmarks samfundssikkerhed

dato

Har du lyst til at arbejde med intern IT i hjertet af Danmarks nye Styrelsen for Samfundssikkerhed? Kontoret Styring og intern service søger lige nu en til to kolleger til stillingen som IT-konsulent/-medarbejder.

Det bliver din hverdag
Du bliver en del af kontoret for Styring og intern service. Her varetages opgaver inden for IT, intern sikkerhed, HR, økonomi og Facility management. En del af de væsentligste opgaver i kontoret er at sikre et godt og velfungerende fundament for, at vores kolleger rundt om i styrelsen kan løse deres opgaver, der alle bidrager til at styrke Danmarks samfundssikkerhed. Vi er ca. 20 medarbejdere i kontoret foruden to studerende og en kontorchef.

Som IT-konsulent/-medarbejder i Styrelsen for Samfundssikkerhed får du en central rolle i at udvikle og understøtte styrelsens IT-løsninger og dine kolleger. Det betyder en bred kontaktflade til medarbejderne i styrelsen, hvilket også giver mulighed for at komme tæt på vores fagområder.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • sikre den generelle IT-drift i styrelsen, fx udarbejdelse og vedligeholdelse af diverse dokumentation og procesbeskrivelser
  • varetage samarbejdet mellem styrelsen og vores primære driftsleverandør Statens IT
  • deltage som IT-repræsentant i projekter i samarbejde med styrelsens øvrige fagområder
  • hjælpe dine kolleger med forskellige former for IT-support.
Når tiden tillader det, vil der også være mulighed for at deltage i løsningen af andre opgaver i kontoret, herunder bl.a. at understøtte arbejdet med it- og informationssikkerhed.

Om dig
Du kan arbejde selvstændigt og sørge for, at alle opgaver – store som små – bliver fulgt til dørs. Det er vigtigt for os, at du kan løse problemer og udfordringer fleksibelt, at du er servicemindet og at du både trives med at tage ansvar og er god til at samarbejde.

Da du vil få en vigtig rolle i at skulle sikre ensartede og effektive processer og arbejdsgange på IT-området, ser vi gerne, at du kender vigtigheden i detaljen, er nysgerrig og undersøgende i din fremgangsmåde samt at du er udadvendt og med et smil på læben.

Din uddannelse er ikke det vigtigste, så længe du trives med at tage ansvar og har gå-på mod. Du vil få mulighed for at være med til at definere dele af indholdet i dine opgaver. Har du erfaring med EDSH, herunder teknisk opsætning, er det et plus, men ikke et krav.

Det tilbyder vi dig
Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.

Om styrelsen
Fagområderne for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, tele, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST) er blevet samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Styrelsen beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor.

Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere fordelt på to lokationer henholdsvis i Birkerød og på Østerbro.

Løn og ansættelsesvilkår
Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Der er tale om en fuldtidsstilling og ønskes besat hurtigst muligt. Arbejdsstedet vil primært være enten på vores lokation i Birkerød eller på Østerbro. Du må dog forvente, at du til tider også skal arbejde på den lokation, du ikke er primært tilknyttet.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-konsulent Claus Hatting Krogsgaard på mail: CHK@samsik.dk eller telefon: 29 42 64 65 eller IT-projektleder Camilla Boest på mail: cab@samsik.dk eller telefon: 23 48 59 42.

Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag den 1. december 2025.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Se mere information om Styrelsen for Samfundssikkerhed på www.samsik.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Styrelsen for Samfundssikkerhed, Birkerød, Datavej, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ad1bcbc3-1788-481b-99fa-d31541f34109

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet