BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tænk nu hvis du kunne skabe, eller videreudvikle et solidt fundament for en karriere i centraladministrationen, samtidig med at du løfter opgaver, af stor samfundsmæssig betydning?
Det kan du faktisk hos os. I Ukraineenheden i Udlændingestyrelsens Center for Asyl arbejder vi med meningsfulde opgaver, i både dansk og international kontekst. Du kommer til at tilegne dig stor viden om og få en afgørende betydning for Danmarks håndtering af ukrainers ophold, eller ønske om ophold i Danmark.
Velkommen til Ukraineenheden
I Ukraineenheden, som bliver din nye arbejdsplads i Udlændingestyrelsens Center for Asyl, behandler vi sager om fordrevne fra Ukraine, som enten har fået opholdstilladelse eller søger om opholdstilladelse i Danmarkefter særloven for fordrevne fra Ukraine.
Vi er pt. 12 medarbejdere, herunder én teamkoordinator. Vi har en uformel omgangstone og vægter fællesskabet højt – både i enheden og med resten af styrelsen. Vi har fokus på vores faglighed, men prioriterer også at se hinanden til forskellige sociale arrangementer.
Læs mere om os her.
Dine arbejdsopgaver
- håndtering af sager om opholdAstilladelse efter særloven for fordrevne fra Ukraine
- afholdelse af op til to samtaler om ugen med ansøgerne
- udarbejdelse af udkast til afgørelser i sagerne efter samtaleafholdelsen
- dispensation fra bortfald af opholdstilladelser efter særloven for udlændinge, der har opholdt sig uden for Danmark i længere tid
- inddragelse af opholdstilladelser efter særloven, fx fordi de forhold, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig
- relevant uddannelsesbaggrund, fx cand.soc., cand.polit., cand.mag. el.lign.
- flair for sagsbehandling og sagsstyring
- interesse for udlændinge- og forvaltningsretten
- effektiv, resultatorienteret og kan løse dine opgaver inden for bestemte tidsfrister
- ansvarsfuld og leverer høj faglig kvalitet i dit arbejde
- udviser modenhed og professionalisme i din optræden
- trives i en foranderlig og til tider travl hverdag
Vi tilbyder dig
Du får en grundig oplæring, som vil give dig alle de nødvendige redskaber, herunder juridiske kompetencer, til at kunne blive en dygtig medarbejder – ikke bare hos os, men også videre i din karriere i centraladministrationen.
Vi har stor fokus på din udvikling og gør vores bedste for at udvikle dig og dine kompetencer som embedsmand – både i form af nye opgaver og deltagelse i kurser om fx forvaltningsret og interviewteknik.
Derudover tilbyder vi fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemme, hvor opgavevaretagelsen tillader det.
Yderligere information
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte enhedschef for Ukraineenheden, Grith Gundelach på 81 61 96 58 / grtg@us.dk
Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest torsdag den 29. august 2024.
Vi forventer at holde samtaler i uge 36. Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig efter overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød i Allerød kommune.
Der er tale om flere faste stillinger på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
US - Birkerød, Sandholmgårdsvej, 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097863