Bliv en del af et stærkt læringsfællesskab på Birkerød Skole - Vi søger engagerede udskolingslærere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kom og vær en del af et stærkt fællesskab omkring elevernes læring Birkerød Skole søger engagerede og udviklingsorienterede lærere til udskolingen

Vi er en skole præget af høj grad af samarbejde, et stærkt fællesskab og godt humør. Vores børnesyn er, at alle børn gør det rigtige, hvis de kan. Derfor er vi optaget af, hvilke rammer vi skaber for, at de kan lykkes.

Lige nu leder vi efter 2 lærere til udskolingen (6.-9. klasse):

  • Fransk (5.-9. klasse), engelsk 6. og 7. årgang, klasselærerfunktion.
  • Matematik 6. / 7. årgang, Idræt 6.-9. årgang (vi mangler primært en kvindelig idrætslærer) og klasselærerfunktion.
  • I en af stillingerne ligger der også valghold i madkundskab for 9. årgang.

Udskolingen er delt i to spor, der hver har ansvar for to årgange hhv. 6. og 7. årgang og 8. og 9. årgang. Sporet følger klasserne op igennem udskolingen fra 6. til 9. klasse.
Skemaet er parallellagt for årgangen, og fagteamet på årgangen laver årsplaner og forbereder sig sammen.

Du kommer til at indgå i fagteam, hvor fællesskab om elevernes trivsel og læring, engagement og faglighed er nøgleord. Vi forbereder, gennemfører og efterbehandler undervisning sammen. Arbejdet i teamet er derfor helt centralt for den måde, vi løfter kerneopgaven.

Din profil
Du er uddannet lærer, med linjefag i nogle af ovenstående fag, har gode relationskompetencer og fokus på elevernes trivsel og læring. Du trives i teamsamarbejde, og har lyst til at dele praksis og udvikle dig sammen med dine kolleger.

Derfor skal du vælge os
Du vil blive ansat på en skole, der er præget af god stemning, åbenhed og hjælpsomhed blandt kollegaerne. Vi hjælper hinanden og sørger for, at ingen står alene.

Skolens indsatsområder næste år lægger sig op ad det kommunale fokus på deltagelsesmuligheder for alle. Vi er optagede af, at alle børn skal lykkes i fællesskabet. Og har en tro på, at alle børn gør det rigtige, hvis de kan. Derfor er elevernes oplevelse af skolen og undervisningen et vigtigt element i vores arbejde.

Vi står på en udvikling, hvor vi de sidste 7 år har arbejdet med Synlig Læring (Alle skal lære, at lære, mere) og samarbejde i pædagogiske læringsfællesskaber.
Derudover arbejder vi hele tiden med, hvordan digital teknologi kan understøtte elevernes læring, motivation og samarbejde samt give variation i undervisningen. Vi er konstant optaget af elevernes læring og af selv at være i udvikling omkring vores praksis. Og derfor er udvikling og innovation vigtige nøgleord hos os.

Birkerød Skole står med dejlige visuelle og fysiske faciliteter. Skolen består af 760 livsglade, lærende elever og har et velfungerende forældresamarbejde.
Skolen ligger i et smørhul i Rudersdal Kommune, hvor pædagogisk udvikling og gode vilkår er i højsædet.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er med tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om os
Du kan læse mere om skolen på https://birkeroedskole.aula.dk

www.rudersdal.dk kan du få mere information om skolevæsenet og udvikling.

Samtaler: løbende fra uge 30/31.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077556

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet