BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv jonglere med korte frister i et tværfagligt miljø, hvor du skal samarbejde med interne og eksterne interessenter? Så har du nu muligheden for at skabe dig en hverdag, med en bred vifte af spændende opgaver ved at være med til at sikre, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, rejser hjem.
Velkommen til Hjemrejsestyrelsen
Du vil blive en del af 2. Hjemrejsekontor, som bl.a. varetager sager om udsendelse af afviste asylansøgere og udlændinge, der er administrativt udvist af Danmark. Vi forestår de fysiske udsendelser, vi rådgiver om udrejse i Flygtningenævnet, og vi deltager i møder med udenlandske repræsentationer. Vi har desuden ansvaret for håndteringen af de støttemuligheder, der tilbydes udlændinge i forbindelse med deres udrejse.
2. Hjemrejsekontor er en del af Hjemrejsestyrelsen, som har fokus på en nytænkende og proaktiv tilgang til udsendelsesområdet. Du kan blive klogere på Hjemrejsestyrelsen her.
Dine arbejdsopgaver
Du vil blive tilknyttet vores arrestantteam, hvor dine primære arbejdsopgaver vil være, at:
- behandle sager om udlændinges udrejse – fra afgørelse om udrejse, til udsendelsen gennemføres
- afholde samtaler med udlændinge og planlægge selve udrejsen, herunder samarbejde med politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen, advokater, udenlandske myndigheder, ambassader mv.
- udarbejde forberedende materiale til anklagemyndigheden, i forbindelse med fremstilling/fristforlængelse i retten
- deltage i koordinerende og forhandlende arbejde, med udenlandske repræsentationer
- rådgive om udrejse i Flygtningenævnet
- få mulighed for bidrage til høringer, herunder folketingsbesvarelser
Om dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra udlændingeområdet eller med konkret sagsbehandling.
Du bliver en del af et område med stor politisk bevågenhed, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:
- er nysgerrig, arbejdsom og handlekraftig
- er faglig dygtig og har flair for sagsbehandling
- arbejder struktureret og trives med korte frister
- har lyst til at arbejde med mennesker i en vanskelig situation
- har gode samarbejdsevner og kan arbejde på tværs af myndigheder
- har erfaring med, eller interesse for udlændinge-, EU- og forvaltningsretten
Vores hoveddomicil ligger i Birkerød med direkte udsigt til skoven. Her vil du få fast arbejdssted med ca. 25 dygtige kollegaer med forskellig erfaring, uddannelse og perspektiv. Du vil indgå i et spændende og fagligt stærkt miljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på et godt kollegialt fællesskab. Vi har fokus på at skabe gode rammer for trivsel, og work-life balance ved bl.a. at tilbyde fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde, motionsrum og massageordning.
Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Teresa McNair på tlf. 30 65 76 90 eller e-mail: tmcn@hjemst.dk eller souschef Stine Zinckernagel på tlf. 30 65 78 42 eller e-mail: stzi@hjemst.dk.
Søg stillingen
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV, og eksamensbevis mv. senest onsdag den 12. juni 2024.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 25.
Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Hjemrejsestyrelsen, Birkerød Kongevej 2-4, 3460 Birkerød.
Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”FORTROLIGT” for at arbejde i denne stilling, og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her. [linket: https://uim.dk/behandling-af-dine-personoplysninger/}
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjemrejsestyrelsen, Slotsholmsgade, 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058911