Bliv en del af Botilbud Rude Skov og hjælp borgere med særlige behov i naturskønne omgivelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

I Botilbud Rude Skov samarbejder vi om den pædagogiske indsats for borgere med fysisk og psykisk udviklingshæmning.

Du vil som ny medarbejder blive introduceret for, hvordan vi pædagogisk og kommunikativt arbejder målrettet for at møde den enkelte borger og dennes behov.

Den daglige indsats handler om, at hverdagens pædagogiske, praktiske, sociale og plejemæssige gøremål bliver udført med faglighed, empati og relevant støtte. De fleste borgere har behov for fuld støtte til alle daglige gøremål. Vi integrerer pædagogisk praksis i daglig livsførelse, herunder også personlig pleje.

Din profil

Din faglige baggrund kan være pædagogisk medhjælper, pædagog eller pædagogisk assistent.

Du har stor interesse for og holder af samspillet med mennesker med særlige behov. Du arbejder professionelt med både pædagogik, aktiviteter, den daglige pleje og omsorg i forhold til borgerne. Du vægter samarbejde, faglighed og en anerkendende tilgang højt, og er klar til at samarbejde med både borgere, pårørende, kolleger og andre faggrupper.

Derfor skal du vælge os

Vi sørger for en grundig oplæring.

Du får sidemandsoplæring, samt et introduktionsforløb med kurser i bla. forflytning, medicinhåndtering, magtanvendelse, førstehjælp, IT introduktionskursus i vores dokumentationssystem og vores faglige metoder. Medarbejderudvikling vægtes højt.

Du bliver en del af en arbejdsplads med professionelle engagerede kolleger, der brænder for arbejdet med målgruppen. Du har gode sparringsmuligheder både i vores drift team, bestående af pædagogfaglig koordinator, vagtplanlægger og sundhedsfaglig koordinator, og blandt kollegerne generelt.

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden veksler mellem dag- og aftenvagter i tidsrummet 6.45 - 22.15. Vagterne kan være alt fra 5 timer til 15,5 time

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Om os

Botilbud Rude Skov består af 3 store huse med 20-25 borgere i hvert hus. Vi er en blandet medarbejdergruppe, bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter / hjælpere og omsorgsmedhjælpere, samt ledere, køkken- og rengøringsassistenter.

Vi vægter højt, at borgerne oplever boligen som et hjem. Det betyder blandt andet, at vi respekterer den enkeltes behov for at til- og fravælge fællesskabet. Vi får lavet dejlig mad i hvert køkken og kan hver eftermiddag dufte tilberedningen af aftensmaden. Vores hus er næsten nyt og ligger i det naturskønne Rude Skov. Vi er rigtig glade for de naturskønne omgivelser og benytter dem ofte til gå- og køreture. Vi har cykler og busser til at bringe os rundt i og udenfor området.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Dorthe Hyldal

Vagtplanskoordinator

dohy@rudersdal.dk

Tlf.: 4611 4977

Rikke Bahr

Daglig Leder

rikb@rudersdal.dk

Tlf.: 4611 4978

Ansøgningsfrist:

25. oktober 2023

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: (hvornår forventes samtaler afholt)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6121972

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet