Etablissement- og Terrænkommandoen ved Forsvarskommandoen (tidligere Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse) har 28 etablissementspartnerelementer, som er fordelt på Forsvarsministeriets tjenestesteder samt Beredskabsstyrelsens lokationer, hvor vi skal tilsikre en forbedret styrket lokal tilstedeværelse samt kontakt og nærhed til brugerne. Vi har blandt andet selvstændigt ansvar for bygningsdrift og mindre vedligeholdelsesopgaver. Det er vores rolle at støtte tjenestestedscheferne i forhold til etablissementsdrift og udvikling af tjenestestedet. Lokalt er partnerelementet tjenestestedets og brugernes primære indgangsvinkel til rekvirering af ydelser hos Etablissement- og Terrænkommandoen.
Vores opgaver omfatter håndtering af alle typer af brugerhenvendelser, initiering af indkøb, praktiske drifts- og vedligeholdelsesopgaver, støtte til arrangementer, tilsyn, kvalitetssikring, varemodtagelse, mv. Alt i alt håndterer vi alle de spørgsmål, forespørgsler eller forhold som relaterer sig til det at drive domiciler under Beredskabsstyrelsen og de tilknyttede faciliteter og arealer hertil.
Etablissementspartnerelement Birkerød (Beredskabsstyrelsen) har til opgave at understøtte alle de etablissementer, som Beredskabsstyrelsen anvender. Eksempelvis hovedkvarteret i Birkerød, beredskabscentrene i Allinge, Næstved, Haderslev, Herning, Thisted og Hedehusene, kursuscenter i Snekkersten, center for uddannelse i Tinglev samt etablissementer i forbindelse med kemisk beredskab, nukleart beredskab, redningsstationer m.v.
Stillingen har indtil nu haft faste tjenestested på Beredskabsstyrelsens etablissement på Datavej i Birkerød. Dette er ikke et ufravigeligt krav, og det vil være muligt, at tjenestestedet i stedet vil være på et af Beredskabsstyrelsens øvrige hovedetablissementer. Derfor vil vi meget gerne have, at du i din ansøgning angiver, hvor du vil foretrække at have fast tjenestested, såfremt du skulle blive tilbudt jobbet.
Arbejdsopgaverne kræver tilstedeværelse efter behov på samtlige etablissementer, hvor dit partnerelement har medarbejdere tilstede.
Om stillingen
Som chef for etablissementspartnerelementet refererer du til områdechef major Nikolaj Dalbjerg Sørensen, som ligeledes er ansvarlig for flere andre Etablissementspartnerelementer.
Din vigtigste opgave som chef for partnerelementet er, at sikre at domicilernes faciliteter opfylder de nødvendige behov ved medarbejderne og enhederne under Beredskabsstyrelsen. Fokus er på at sikre serviceleverancer til enhederne og brugerne samt at støtte kollegaer i kommandoen med lokalkendskab.
Du bliver blandt andet ansvarlig for den daglige ledelse af elementets medarbejdere.
Ledelsesvirksomheden består i størstedelen af tilfældene i distanceledelse, da medarbejderne er spredt ud over hele Danmark, hvorfor det er en stor del af din ledelsesvirksomhed at tilsikre gode processer, gennemføre distanceledelse gennem elektroniske virkemidler samt selvfølgelig også gennemføre fysiske besøg løbende.
Derudover bliver du i tæt samarbejde med nærværende tjenestestedschef ansvarlig for:
·Daglig iværksættelse af opgaver.
·Prioritering og styring af facility management ydelser.
·Etablissementsdrift.
·Bygningsvedligeholdelses- og tekniske projekter.
·At udarbejde lokale driftsplaner med udgangspunkt i de lokale forhold.
·At overholde samt sikre opfølgning på Etablissementspartnerelementets tildelte budgetter.
·At tilsikre at opgaveløsning sker i rammen af kommandoens godkendte driftsmanual og indkøbsprocesser.
·At etablere, vedligeholde og tilpasse koordineringen med brugerne på en dynamisk måde.
·At bistå med vejledning og information omkring partnerelementets organisering, serviceniveau og processer
Du skal varetage de personalerelaterede opgaver, herunder at udvikle og optimere elements interne processer og opgaveløsning, samt sikre relevant kompetenceudvikling, gennemføre udviklings-, FOKUS- og lønsamtaler. Du får mulighed for, at arbejde med mangeartede arbejdsopgaver som spænder fra ledelse og drift til økonomiopfølgning og brugertilfredshed. Spændet i dine samarbejdsflader er bredt, hvilket giver stor dynamik i hverdagen.
Du bliver som chef ansvarlig for kontrol og varemodtagelse af leverancer fra eksterne leverandører, herunder lokal opfølgning på klager, fejl og mangler, samt tager ansvar for problemløsningsprocessen ved tvister og behandling af lokale klager.
Du bliver ligeledes kommandoens lokale repræsentation på etablissementerne, som med et indgående kendskab skal sikrer en solid understøttelse af brugerne. Der vil i den sammenhæng være en del mødeaktivitet med Tjenestedschefen og dennes stedfortræder og øvrige brugere.
Beredskabsstyrelsen er i dag organisatorisk forankret under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, mens Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) hører under Forsvarsministeriet. På trods af denne opdeling er det besluttet, at ETK fortsat skal yde støtte til Beredskabsstyrelsen. Denne opdeling har ingen praktisk betydning for partnerelementets daglige arbejde, som fortsat varetages i et tæt og velfungerende samarbejde.
Der må forventes rejseaktivitet i forbindelse med centrale møder ved Etablissement- og Terrænkommandoen, som vil finde sted på etablissementer rundt om i hele landet.
En mindre del af arbejdet kan ligge uden for normal arbejdstid.
Om dig
Du har en stærk faglig profil, med grundlæggende viden og erfaring inden for:
·Facility management
·Sagsbehandling
·Økonomi- og budgetstyring
Det er et krav, at du har erfaring med etablissementsdrift, samt kendskab til kunde- og leverandørforhold i forbindelse med håndtering af eksterne leverandører.
Vi forventer at du har en akademiuddannelse i ledelse, tilsvarende, eller motiveret til at gennemføre denne.
Du besidder relevant ledelseserfaring fra en driftsorganisation, eller anden offentlig virksomhed eller myndighed.
Som leder har du erfaring med at drage maksimalt udbytte af dit teams potentiale, og kommunikerer nemt med dine kollegaer, medarbejdere og Beredskabsstyrelsen. Du går forrest og viser vejen for dine medarbejdere.
Vi ser gerne at du:
·Er løsningsorienteret.
·Har forståelse for processer og procedurer.
·Har evnen til at træffe svære beslutninger, samt skabe og fastholde stabile og længerevarende relationer - også i en hverdag med et foranderligt og til tider højt tempo.
·Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk, samt erfaring i anvendelse af it- værktøjer og Microsoft Office pakken kræves. Kendskab til SAP DeMars er en fordel.
·Besidder stærke ledelsesevner til at lede, motivere og udvikle medarbejdere – både lokalt og geografisk spredt.
·Kan håndtere forandringer, uforudsete hændelser og komplekse arbejdsgange i en dynamisk organisation.
·Viden om relevante regler inden for arbejdsmiljø, byggeri, sikkerhed og udbud.
·Erfaring med at planlægge, implementere og følge op på projekter inden for drift og vedligehold.
·Har en analytisk og problemløsende tilgang til at identificere udfordringer og finde praktiske, bæredygtige løsninger.
·Du har strategisk forståelse og kan omsætte overordnede mål og politikker til konkret drift og udvikling af faciliteterne.
Det er en fordel, at du har kendskab til Beredskabsstyrelsen eller Forsvarsministeriets koncern, offentlig forvaltning samt Forsvarets forvaltningspraksis.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdechef Nikolaj Dalbjerg Sørensen på telefon 2540 7826.
Har du derimod spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.
Ansøgningsfristen er den 6. august 2025. Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede nu. Stillingen forventes besat hurtigst muligt.
Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM ETABLISSEMENT- OG TERRÆNKOMMANDOEN
Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet samt Beredskabsstyrelsen. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarskommandoen og i yderste led Forsvarsministeriet ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly, genetableringen af Jordbaseret Missilforsvar på Skalstrup Flyvestation etc
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse BRS Birkerød, Datavej, 3460 Birkerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/dac3c470-13a3-472e-841f-eb83e492294b