Bliv administrativ koordinator ved Beredskabsstyrelsens Officersskole og støt uddannelsen af fremtidige ledere

dato

Vil du være med til at understøtte uddannelsen af Beredskabsstyrelsens fremtidige ledere?

Er du motiveret af en alsidig hverdag, hvor du arbejder selvstændigt og tager ansvar for opgaveløsningen? Trives du med at skabe struktur, koordinere mangeartede opgaver og yde professionel administrativ service? Så er du måske den administrative medarbejder, vi søger til Beredskabsstyrelsens Officersskole (BOS).

Som administrativ medarbejder med koordinerende ansvar bliver du en central del af Officersskolens administrative funktion og en vigtig støtte for ledelse, medarbejdere, undervisere og kursister. Du får en bred kontaktflade på tværs af Beredskabsstyrelsen og en stilling med stor selvstændighed, hvor du får ansvar for at planlægge, koordinere og følge op på en række centrale administrative opgaver.

Om Beredskabsstyrelsens Officersskole

Beredskabsstyrelsens Officersskole (BOS) er organisatorisk placeret i Beredskabsstyrelsens Hovedkvarter i Birkerød og varetager uddannelse og kompetenceudvikling af Beredskabsstyrelsens officerer, befalingsmænd og øvrige operative medarbejdere.

BOS gennemfører officersuddannelsen i tæt samarbejde med Forsvarsakademiet, Flyvevåbnets Officersskole og øvrige myndigheder inden for Forsvarsministeriets område. Herudover har skolen ansvaret for Beredskabsstyrelsens Sergentskole, videreuddannelse samt en række grund- og efteruddannelser.

BOS har 24 medarbejdere fordelt på Birkerød, Haderslev, Herning og ved Forsvarsakademiet på Svanemøllen.

Om stillingen

Du bliver en del af Officersskolens administrative funktion, hvor du understøtter både den daglige drift og skolens fortsatte udvikling. Du får en alsidig stilling med stor selvstændighed og et betydeligt ansvar, hvor du i tæt samarbejde med skolens ledelse bidrager til at sikre en effektiv og professionel administrativ understøttelse af skolens samlede virksomhed.

Du refererer direkte til chefen for Beredskabsstyrelsens Officersskole og får en central rolle i den daglige administrative understøttelse af skolens ledelse og aktiviteter.

Selvom stillingen rummer et stort selvstændigt ansvar, løses opgaverne i tæt samarbejde med Officersskolens øvrige stab. BOS er kendetegnet ved et stærkt fagligt fællesskab, en uformel omgangstone og gode relationer medarbejderne imellem, hvor samarbejde, hjælpsomhed og gensidig respekt er en naturlig del af hverdagen.

Stillingen indebærer et mindre omfang af rejseaktivitet. Du skal derfor påregne deltagelse i møder, seminarer og andre aktiviteter, hvor du yder administrativ støtte til Officersskolens ledelse og uddannelsesvirksomhed.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Administrativ understøttelse af Officersskolens uddannelser og kurser.
  • Planlægning og koordinering af møder, konferencer og uddannelsesaktiviteter.
  • Journalisering, sagsbehandling og dokumenthåndtering.
  • Opsætning af breve, oplæg og præsentationer.
  • Elev- og kursusadministration.
  • Rejse- og indkvarteringsadministration.
  • Bestilling af varer, håndtering af indkøb og fakturahåndtering.
  • Koordinering af tværgående administrative processer.
  • Betjening af telefon og mail.
Vi tilbyder en alsidig stilling med stor selvstændighed, et betydeligt ansvar og gode muligheder for faglig og personlig udvikling centralt i Beredskabsstyrelsen.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • har en kontoruddannelse eller tilsvarende administrativ baggrund,
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for opgaveløsningen,
  • arbejder struktureret og systematisk og er opmærksom på detaljerne,
  • kan bevare overblikket og prioritere, når der er mange opgaver samtidig,
  • tager initiativ og følger dine opgaver helt til dørs,
  • er serviceminded og har gode samarbejdsevner,
  • formulerer dig klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt,
  • har gode IT-kompetencer og er fortrolig med Microsoft Office-pakken. Erfaring med SAP, WorkZone eller tilsvarende administrative systemer vil være en fordel.
Det vil blive tillagt stor vægt, at du har erfaring fra Beredskabsstyrelsen eller Forsvarsministeriets område og dermed kendskab til de administrative processer, arbejdsgange og den organisation, som stillingen indgår i.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Det faste tjenestested er Beredskabsstyrelsens Hovedkvarter i Birkerød. Derudover skal du påregne en fast ugentlig arbejdsdag ved Beredskabsstyrelsens Officersskole ved Forsvarsakademiet på Svanemøllen.

Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Beredskabsstyrelsens Officersskole kolonnechef Martin Vendelbo på telefon 4162 2075 eller på mail BRS-MAS@fiin.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 1. august 2026 og samtaler forventes afholdt i uge 33.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM BEREDSKABSSTYRELSEN

Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.

Se mere information om Beredskabsstyrelsen på www.brs.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Beredskabsstyrelsen FSV, Datavej, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/af7d9e28-70cf-4df2-b0f6-5597771814f1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet