BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Mens du surfer rundt mellem stillingsannoncerne, så tag et lille ophold her - måske er det lige os du leder efter ?
Du er meget velkommen til at kigge forbi til en rundvisning, hvis du tænker at Bistrupvang kunne være din nye arbejdsplads.
Om jobbet
Du er uddannet social og sundhedassistent, enten nyuddannet eller med et par års erfaring.
Du vil bidrage til at borgerne har et aktivt hverdagsliv hvor samværet, måltidet, sociale og fysiske aktiviteter er i fokus og generelt arbejde ud fra Rudersdal Kommunes ældrepolitik og værdigrundlag.
Som medarbejder på Bistrupvang har du - i samarbejde med dine kollegaer - ansvaret for den primære omsorg og pleje til vores beboere ud fra stillingsbeskrivelsen, så du skal, blandt andet, sætte pris på dokumentation og medicinhåndtering,
Du vil indgå i et tæt tværfaglige faglige samarbejde med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeut og kostfaglige. Vi har fast læge tilknyttet Bistrupvang og det er et positivt og givende samarbejde.
Dine kollegaer beskriver deres nye kollega som en fleksibel, humoristisk og omsorgsfuld kollega, en blæksprutte med ekstra ben i næsen og ønsker at I sammen skaber rammerne for et meningsfuldt liv på Bistrupvang. Vi glæder os meget til at arbejde sammen med dig.
Din profil
Vi søger en kollega der har et godt overblik og evnen til at organisere arbejdet og som har viljen og evnen til at indgå i samarbejdes- og tværfaglige forhold på en konstruktiv måde i forhold til kolleger, beboere, deres familie og øvrige samarbejdsrelationer.
Vi forventer, at du er ansvarsfuld, mødestabil, fleksibel og medvirker til at sikre en ensartet høj faglig kvalitet, der lever op til gældende krav. Du er empatisk, god til at lytte og har en anerkendende kommunikations- og formidlingsevne både i forhold til borgere, deres pårørende og dine kollegaer. Du er positiv, imødekommende, kan skabe trivsel for borgerne og deres pårørende og bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor det er naturligt at hjælpe hinanden.
Derfor skal du vælge os
Bistrupvang er et nyere plejecenter, beliggende naturskønt mellem marker og søer. Vi arbejder ud fra leve-bo konceptet og vores kostfaglige medarbejdere laver mad i hver bo-enheds køkken. Vi værdsætter traditioner, fester, ture ud af huset i vores egen bus og arrangementer med musikere eller andre frivillige udefra. Vi samarbejder med kirke, skole og børnehave for at lave fælles arrangementer.
Om os
Bistrupvang er bygget i 2012. Huset er delt i to afdelinger - Øst og Vest - hver med to bo-enheder, med eget køkken og fælles stue. Bistrupvang er beliggende tæt på Bistrup Trafikplads og ikke langt fra Birkerød Station.
På Centergangen mellem Øst og Vest er der bl. "Fælleshus" til fester og aktiviteter og et træningslokale, hvor vores fysioterapeut har træning individuelt og for hold.
På gangen er der også kontor for administrative medarbejdere og ledelsen.
Se evt. vores hjemmeside: https://www.rudersdal.dk/bistrupvang
Ansættelsesvilkår
Du er uddannet social og sundhedsassistent.
Der er mulighed for en dagvagtsstilling på 32-37 timer/uge, med weekendvagt hver 3. weekend, og der må, i særlige tilfælde, påregnes enkelte aftenvagter fx. ved ferieafholdelse.
Der er desuden mulighed for en aftenvagtsstilling på 28 timer/uge, med weekendvagt hver anden weekend i ulige uger, samt fast hver mandag/tirsdag.
Ansættelsesstart efter aftale.
Ansættelse i Sundhed og Forebyggelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Ansættelsesstart: Efter aftale
Ansøgning, samtale og kontakt; Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Medsend meget gerne dit uddannelsesbevis.
Samtaler: Løbende
Du er altid velkommen til at kigge forbi til en snak og en rundvisning.
Bistrupvang er et rigtig dejligt sted at bo, gæste og arbejde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927895