Birkerød Skole søger ny læsevejleder til vores resurseteam

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vores nye læsevejleder?

Vores læsevejleder og leder af plc går på pension. Vi søger derfor en dygtig og udviklingsorienteret læsevejleder, der har lyst til at være en del af vores resurseteam.

Vi er en skole præget af høj grad af samarbejde, et stærkt fællesskab og godt humør.

Vores team af læsevejledere består af 3 læsevejledere, der hver især har andre opgaver ved siden af fx undervisning, leder af PLC o.lign. De fordeler opgaverne om læsevejledning mellem sig i h.h.v. vores Udsigt (0.-1. årgang), Fase 1 (2.-5. årgang) og Fase 2 (6. – 9. årgang).

Alle lærere indgår i årgangsfagteam, hvor fællesskab om elevernes trivsel og læring, engagement og faglighed er nøgleord. Undervisningen på årgangen er parallellagt, sådan at holddeling og co-teaching på tværs af klasserne er muligt.
Vi forbereder, gennemfører og efterbehandler undervisning sammen. Arbejdet i teamet er helt centralt for den måde, vi løfter kerneopgaven. Læsevejledning foregår derfor bl.a. som co-teaching, holdundervisning, vejledning af lærere i teams.

Din profil

Du er

  • uddannet lærer og læsevejleder
  • stærk inden for dysleksi
  • har fokus på elevernes trivsel og læring og læringsstrategier
  • stærk i relationskompetence både i forhold til elever, kolleger og forældre og er opmærksom på at opbygge tillid også i de svære samtaler
  • holdspiller og trives i teamsamarbejde, hvor du har lyst til at dele praksis og udvikle dig sammen med dine kolleger
Derfor skal du vælge os

Du vil blive ansat på en skole, der er præget af god stemning, åbenhed og hjælpsomhed blandt kollegaerne. Vi hjælper hinanden og sørger for, at ingen står alene.

Skolens indsatsområder er Læring og trivsel for alle og Synlig Læring (Alle skal lærer, at lære, mere).
Vi er optagede af, at alle børn skal lykkes i fællesskabet. Og har en tro på, at alle børn gør det rigtige, hvis de kan. Derfor er elevernes oplevelse af skolen og undervisningen et vigtigt element i vores arbejde.
Derudover arbejder vi hele tiden med, hvordan digital teknologi kan understøtte elevernes læring, motivation og samarbejde samt give variation i undervisningen. Vi er optagede af elevernes læring og af selv at være i udvikling omkring vores praksis. Og derfor er udvikling og innovation vigtige nøgleord hos os.

Birkerød Skole står med dejlige visuelle og fysiske faciliteter. Skolen består af 760 livsglade, lærende elever og har et velfungerende forældresamarbejde.
Skolen ligger i et smørhul i Rudersdal Kommune, hvor pædagogisk udvikling og gode vilkår er i højsædet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er med tiltrædelse 1. januar 2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Om os

Du kan læse mere om skolen på https://birkeroedskole.aula.dk

www.rudersdal.dk kan du få mere information om skolevæsenet og udvikling.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Vedhæft gerne uddannelsesbeviser o. lign.

Samtaler: Afholdes i uge 47

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926969

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet