Aktivitetsmedarbejder med sundhedsfaglig baggrund til aktivitetscenter for seniorer i Birkerød

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Aktivitetscenter Teglporten tilbyder en arbejdsplads med højt til loftet.

Vi er en levende arbejdsplads med høj grad af medindflydelse og frihed til selvstændig planlægning. På Aktivitetscenter Teglporten er udvikling, trivsel og kvalitet et bærende fundament.

Vi søger en ny aktivitetsmedarbejder til en fast stilling i vores dygtige team; primært til vores motionstilbud.

Din baggrund er sundhedsfaglig, f.eks. ergoterapeut, fysioterapeut eller psykomotorisk terapeut. Det kan også være, at din baggrund er en anden. Det vigtigste er, at du har en stærk faglighed og lyst til at arbejde med motionstilbud målrettet seniorer.

Du bliver en del af en fagligt bredt sammensat personalegruppe på i alt fire aktivitetsmedarbejdere og en administrativ medarbejder, som har et godt og tæt samarbejde. Kulturen i Aktivitetscenter Teglporten er åben og imødekommende. Vi sætter pris på forskellighed og arbejder med anerkendende kommunikation og kultur.

Om jobbet

Aktivitetscenter Teglporten er et uvisiteret tilbud. Målgruppen er selvhjulpne hjemmeboende pensionister i alderen 65-100 år. På Aktivitetscenter Teglporten arbejder vi forebyggende, netværksskabende og sundhedsfremmende med udgangspunkt i "5 veje til et godt liv".

Der er et tæt samarbejde mellem kolleger, med frivillige og med brugere både i forhold til huset, i forhold til aktiviteterne og omkring udvikling og nytænkning af de mange tilbud. Frivillige spiller en stor rolle i husets dagligdag.

Din profil

Vi søger en aktivitetsmedarbejder, der:

  • har erfaring med målgruppen samt med planlægning og udførelse af aktiviteter fra lignende job
  • har erfaring med undervisning i vedligeholdende træning og motion på flere niveauer
  • kan varetage f.eks. stolegymnastik, mandemotion, motion i naturen og senioryoga
  • har lyst til at byde ind med andre aktiviteter - efter ønske og behov - f.eks samtalegruppe, debatgruppe, foredrag, dansegruppe eller ture
  • har erfaring og lyst til at arbejde med frivillige
  • kan udfordre os på vores daglige praksis med nye vinkler og idéer

Vi ønsker, at vores kommende kollega kan igangsætte og lede aktiviteter. Du er fagligt stærk og har gode sociale og kommunikative kompetencer. Vi arbejder med at skabe tillid og ligeværdige relationer og vægter professionelt nærvær og synlighed i samværet mellem brugere, frivillige og kolleger.

Derfor skal du vælge os

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår
  • Stillingen er på 30 timer ugentlig fordelt på fem arbejdsdage
  • Tiltrædelse den 1. december 2024 eller snarest muligt
  • Ansøgningsfrist den 10. oktober 2024

Om os

Aktivitetscenter Teglporten ligger centralt i Birkerød tæt på offentlige transportmidler.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Der holdes ansættelsessamtaler onsdag den 23. oktober

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6119474

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet