Akademisk medarbejder til forebyggelse af online ekstremisme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En væsentlig del af radikaliseringen i Danmark sker i dag på online platforme, hvor særligt unge mennesker deltager. Vil du gøre en forskel og være med til at forebygge online ekstremisme? Så bliv en del af Center for Dokumentation og Indsats mod Ektremisme (CDE) i Udlændingestyrelsen – et center med fagligheden i højsædet og gode udviklingsmuligheder.

Din nye arbejdsplads
CDE vil både nationalt og internationalt være blandt de bedste inden for dokumentation samt bekæmpelse og forebyggelse af religiøs og politisk motiveret ekstremisme. Vi består af tre enheder: Landedokumentation, Indhentning og Analyse og Forebyggelse og Rådgivning.

Du bliver en del af enheden Forebyggelse og Rådgivning, hvor vi arbejder for at forebygge ekstremisme både nationalt, lokalt og online. Herunder understøtter vi det forebyggende arbejde blandt kommuner, regioner, kriminalpræventive samarbejder, uddannelsesinstitutioner, foreningslivet m.m. Endvidere er vi ansvarlig for udmøntning af flere initiativer i regeringens handlingsplan mod antisemitisme.

Læs mere om CDE her og på stopekstremisme.dk.

Det her skal du lave
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte dokumentation og formidling af online ekstremisme. Du skal blandt andet:

  • rådgive fagprofessionelle i kommuner, infohuse og uddannelsesinstitutioner om, hvordan de håndterer lokale udfordringer inden for online ekstremisme
  • afvikle opkvalificerende kurser om online ekstremisme
  • lede forskellige projekter der relaterer sig til ekstremisme
Du kommer til at have et tæt samarbejde med både kolleger internt i kontoret og i styrelsen samt eksternt med kommuner, civilsamfundsaktører og andre myndigheder.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse som f.eks. cand. mag., cand.scient.adm./pol./soc./jur. eller lignende og evt. viden om eller erfaring med forebyggelse af ekstremisme.

Derudover er det en fordel, hvis du:

  • har viden om online ekstremisme (herunder grooming, rekruttering, konspirationsteoretiske miljøer, gaming, risikoadfærd online og forebyggelse online)
  • har erfaring med at yde rådgivning og undervise voksne inden for komplekse fagområder
  • kan projektlede og er en dygtig facilitator
  • har stærke analyse- og formidlingsevner i skrift og tale
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder dig en arbejdsdag, der både kan være travl og uforudsigelig, men også spændende. Du får engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver, sproglige kompetencer og opgaver, og vi brænder alle for vores fagområder. Samtidig er vi uformelle og værdsætter og prioriterer det gode kollegaskab.

Du får desuden mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdstid, herunder mulighed for at arbejde hjemme.

Yderligere information
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte enhedschef Katrina Gillman på telefonnummer 23 28 55 65 eller e-mail kamg@us.dk.

Er du vores nye kollega?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest søndag den 7. januar 2024.

Vi forventer at holde 1. samtalerunde i uge 2 og evt. 2. samtalerunde i uge 3. Der vil være en test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine danskkundskaber. Testen tager cirka en halv time og skal løses uden hjælpemidler. I forbindelse med samtalen, vil du også skulle forberede en case.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød i Allerød kommune.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

US - Birkerød, Sandholmgårdsvej, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959669

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet