En 81-årig kvinde fra Birkerød blev onsdag eftermiddag kontaktet telefonisk af en ukendt mand, der hævdede, at der uretmæssigt var hævet penge på hendes konto. Manden tilbød at hjælpe kvinden med at forhindre yderligere hævninger ved at stille en depotkonto til rådighed.
Kvinden blev overtalt til at overføre et større beløb via netbank til den såkaldte depotkonto. Det viste sig dog at være et bedrageri, som blev anmeldt til politiet torsdag formiddag.