Studentermedhjælper søges til Hjemrejsestyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et fagligt miljø, hvor du kan styrke dine administrative og juridiske kompetencer inden for et område med stor politisk bevågenhed? Hjemrejsestyrelsen søger studentermedhjælp til direktionsbetjening.

Din nye arbejdsplads

Hjemrejsestyrelsen hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet og varetager opgaver vedrørende hjemrejser for udlændinge i udsendelsesposition. Vores hjemrejsekontorer behandler bl.a. opgaver vedrørende udsendelse af udlændinge, der ikke har ret til ophold i Danmark, herunder afviste asylansøgere, udviste udlændinge og udlændinge, der skal modtages eller overføres i medfør af Dublinforordningen. Udlændingenævnet, Flygtningenævnet og Nationalt ID-center er også en del af Hjemrejsestyrelsen.

Du kan i øvrigt læse mere om vores arbejde, her.

Det her skal du lave

Som student for direktionen bliver du tilknyttet Ledelsessekretariatet, som løser opgaver vedrørende direktionsbetjening, herunder mødeforberedelse, intern og ekstern kommunikation, organisations- og strategiudvikling.

I denne stilling vil du primært få opgaver, som understøtter direktionens ledelsesarbejde, også ud af organisationen. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte bidrag til udarbejdelse af baggrundsnotater og mødeforberedelse og oplæg til præsentationer. Du vil også blive inddraget i opgaver relateret til vidensindsamling og varetagelse af diverse ad hoc opgaver.

Om dig

Vi forestiller os, at du læser en relevant samfundsfaglig uddannelse, f.eks. jura eller statskundskab. Vi ser gerne, at du som minimum er på 2. år af din grunduddannelse. Du har kendskab til forvaltningsret og har interesse for og lyst til at beskæftige dig med udlændingeområdet.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor forestiller os, at du:

  • er serviceminded, initiativrig og mødestabil
  • har interesse for udlændinge- og forvaltningsretten
  • har interesse i tværgående opgaver
  • udviser modenhed og professionalisme i din fremtræden
  • er åben, fleksibel og kvalitetsbevidst
Det er en fordel, hvis du har:

  • anden relevant erfaring – fx med kontorarbejde eller erfaring fra en offentlig myndighed
  • erfaring med Microsoft Office pakken, herunder Excel og PowerPoint
Vi kan tilbyde dig

Som studentermedhjælper i Hjemrejsestyrelsen får du en unik mulighed for at være med på rejsen i en nyere styrelse, der præger udviklingen på hjemrejse- og udsendelsesområdet.

Du vil indgå i et socialt studenterfællesskab, og får dygtige og engagerede kollegaer med forskellige baggrunde og erfaringer på tværs af styrelsen. Du vil få mulighed for at få erfaring med direktionsbetjening og indgående kendskab til udlændingesagskæden.

Nysgerrig?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lise Pontoppidan på telefon 30657720 eller lpon@hjemst.dk.

Søg jobbet

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV, eksamensbevis mv. senest søndag den 10. marts 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 11.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som studentermedhjælper efter I OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og

arbejdsstedet er Hjemrejsestyrelsen, Birkerød Kongevej 2-4, 3460 Birkerød.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”TJENESTEBRUG” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.



Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemrejsestyrelsen, Birkerød Kongevej , 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001726

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet