Nordsjællands Politi: Seneste nyt fra Birkerød - fredag den 9. oktober

Profilbillede
dato

Birkerød er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Mand forsøgte at bryde ind

Jægerspris: En mand forsøgte onsdag aften mellem klokken 20.00 og 21.00 at bryde ind i et kontor ved Kulhuse Camping, men opgav sit forehavende. Ud fra overvågning på stedet, beskrives manden som almindelig af bygning og iført sort maskering, hvid jakke med to sorte striber langs lynlåsen, sorte bukser, og røde sko. Han medbragte en t-shirt, som han efterlod på stedet, samt en mobiltelefon. Indbrudsforsøget blev anmeldt torsdag morgen klokken 08.44.

Computer stjålet fra bil

Kgs. Lyngby: En taske med en bærbar pc, mus, musemåtte samt headset er mellem klokken 16.40 og 17.25 onsdag eftermiddag blevet stjålet fra bagagerummet i en Fiat, der var parkeret i P-huset på Nørgaardsvej. Tyveriet blev anmeldt torsdag formiddag klokken 11.14.

Falsk betjent ringede til borgere

Nordsjælland: Flere borgere blev torsdag formiddag ringet op af en mand, som påstod, at han ringede fra politiet. Manden fortalte, at man havde fundet borgernes navn på en hacking-liste og derfor gerne ville komme ud til borgerne for at stille nogen spørgsmål. Heldigvis lod ingen af borgerne sig narre til at give oplysninger om, hvornår de var hjemme, men kontaktede i stedet politiet.

Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig giver oplysninger til personer, som man ikke er sikker på, hvem er. Bliver man ringet op af en person, som udgiver sig for at være fra politiet, bør man bede om vedkommendes navn og ringe til 114 for at få bekræftet, at det er politiet, som har ringet.

 

Fotograferende kvinde vakte mistanke

Vedbæk: En kvinde, der torsdag formiddag mellem klokken 10.30 og 12.40 gik rundt i området omkring Sandbjergvej og fotograferede huse, fik en borger til at kontakte politiet, da han synes, hendes færden virkede mistænkelig. En patrulje kørte ud i området for at se efter kvinden, der dog ikke var at se nogen steder. Kvinden beskrives som ca. 20 år, omkring 165 cm høj, spinkel af bygning med langt lyst hår, iført stramme sorte bukser og tynd sort dynejakke.

Fandt skunk i handskerum

Frederikssund: Torsdag eftermiddag klokken 13.10 blev en 21-årig mand fra Ølstykke sigtet for at være i besiddelse en pose med skunk. Posen blev fundet i handskerummet i mandens bil, da han blev truffet af en patrulje på A C Hansensvej.

Taget for butikstyveri

Kgs. Lyngby: To mænd på 20 og 22 år, den ene fra Hørsholm og den anden med ukendt adresse, blev torsdag eftermiddag klokken 14.15 taget for butikstyveri i Sport 34. De to blev sigtet for tyveriet.

Motorcykel stjålet

Gentofte: Mellem midnat onsdag og torsdag eftermiddag klokken 14.45 er der fra et lagerlokale på Vangedevej stjålet en Harley Davidson motorcykel. Tyven har brudt en dør op for at skaffe sig adgang til lokalet.

 

Butikstyv i Bilka

Hillerød: En 17-årig ung kvinde fra Hillerød blev torsdag eftermiddag sigtet for butikstyveri. Den unge kvinde havde klokken 16.25 stjålet diverse varer i Bilka.

 

Narkobilist standset

Helsinge: En 47-årig med ukendt adresse blev torsdag klokken 17.45 standset, da han kom kørende ad Bygade. Her viste det en narkometertest, at manden var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev sigtet for forholdet og taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, der skal fastlægge hans nøjagtige påvirkelsesgrad.

 

Mistænkelige mænd ved bil

Birkerød: En borger anmeldte torsdag aften klokken 18.19, at tre mænd var i færd med at bryde en bil op på Birkerød Kongevej. En patrulje blev sendt til stedet, men mændene var ikke i området, da patruljen nåede frem.

 

Brand i lejlighed

Frederikssund: Torsdag aften klokken 18.27 udbrød der brand i en lejlighed på Falkenborgvej. Ingen personer kom til skade ved branden, som formentlig er opstået i en elektrisk installation eller ved brug af en oplader.

Stjal spiritus

Kgs. Lyngby: To 20-årige mænd blev fra henholdsvis Charlottenlund og Stenløse blev torsdag aften klokken 18.58 taget for butikstyveri i Føtex, hvor de havde stjålet to flasker spiritus. De to blev sigtet for forholdet.

Mand uden kørekort ramte autoværn

Kgs. Lyngby: En 27-årig mand fra Taastrup kørte torsdag aften klokken 22.18 galt på Helsingørmotorvejen, hvor han efter at have mistet herredømmet over sin bil, ramte ind i autoværnet. Ingen kom til skade ved uheldet, men manden blev sigtet for at køre bil uden førerret, da det viste sig, at han ikke havde noget kørekort. 

Cigaretter stjålet fra tankstation

Ølstykke: Fra Q8-tanken på Karmstensvej er der klokken 02.05 natten til fredag stjålet et ukendt antal cigaretter. Tyven – eller tyvene – er kommet ind ved at bryde butiksdøren op.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 08. – 09. oktober 2020

 
Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi